Dirty Dancing – The Musical

Glæd dig til at opleve kærlighedshistorien mellem Johnny Castle og Baby med Silas Holst, Mathilde Norholt og Karina Frimodt i hovedrollerne, når Dirty Dancing kommer på SOMMER-TURNÉ i Danmark.

Dirty Dancing – The Musical udspiller sig henover sommeren 1963 på et fornemt kursted i det nordøstlige USA. Den godtroende og sky rigmandspige Frances ”Baby” Houseman er på ferie med sine forældre og storesøster. Babys verden er pæn og poleret, men da hun møder den karismatiske danselærer Johnny Castle og hans venner, bevæger hun sig ind i en verden af Dirty Dancing med alt hvad det indebærer af oprør og intens kærlighed mellem modsætninger.

Over 240.000 begejstrede tilskuere så vores første opsætning af Dirty Dancing – The Musical i 2015 og 2016. Og nu er der endnu flere grunde til at opleve musicalen. Kvinden der oprindeligt skrev Dirty Dancing, Eleanor Bergstein, har nemlig været involveret i de indledende prøver og sammen med koreograf Tim Zimmermann genskabt den originale og meget krævende koreografi, der gjorde filmen til et verdenshit.

Hits fra filmens soundtrack er selvfølgelig med i musicalen, så glæd dig til “Do You Love Me?”, “She’s Like The Wind” og ikke mindst “Time Of My Life”! De velkendte hits ledsages af medrivende sange specielt skrevet til musicalversionen.

Silas Holst danser i fodsporene på 1980’ernes største kvindebedårer Patrick Swayze i rollen som danselæreren Johnny Castle. Mathilde Norholt spiller Frances ”Baby” Houseman, som Jennifer Grey udødeliggjorde i filmen. Karina Frimodt er Johnnys hårdkogte dansepartner Penny.

Det bliver stort, festligt og meget romantisk. Og husk: Nobody puts baby in a corner

Spilletidspunkter:

Torsdag den 15. juni Kl. 20.00

Fredag den 16. juni Kl. 20.00

Lørdag den 17. juni Kl. 15.00

Lørdag den 17. juni Kl. 20.00

 

Som NORDJYSKE abonnent får du 100 kr. i rabat på kategori "pris 4" billetter. 

Normalpris 520 kr. 

 

Er du ikke kunde hos NORDJYSKE? Køb dit abonnement her 

 

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies