Ginne Marker Trio Tour

“Nutidens guitargud er åbenbart en nordjysk kvinde midt i 20’erne. Hvilket egentlig var på tide.” Sådan skrev GAFFA i en 5-stjernet live-anmeldelse i 2021.

På rekordtid har guitarist og singer/songwriter Ginne Marker sat sine fodspor i det danske musiklandskab.

Debutalbummet For Seasons to Come fra 2019 fik strålende anmeldelser og sangene er i skrivende stund streamet over 10 millioner gange. I 2020 modtog Ginne Marker to Carl-priser for Årets Talent og Årets Jazzkomponist og fulgte op med totalt udsolgte koncerter i hele landet.

Den opfølgende single Never Golden But Beautiful viste en ny og mere udadvendt side af Ginne Marker, og det andet album ULTERIA udkom i 2021 til ene top-anmeldelser - heriblandt 6 stjerner i GAFFA og 5 hjerter i Politiken.

Udtrykket er modent og velovervejet, musikken er soul’et, jazz'et og sågar rock’et. Teksterne har store lyriske kvaliteter, og sangene er på én gang både tidsløse og nyskabende.

I sommeren 2022 kunne Ginne Marker opleves på Danmarks festivaler, heriblandt de største scener på SPOT, Heartland og Smukfest, og hendes eminente guitarspil gav hende en plads som opvarming for Eric Clapton i et udsolgt Royal Arena.

I starten af 2023 tager Ginne Marker landet rundt på en eksklusiv Trio Tour, hvor hun får selskab af to af Danmarks fineste musikere, Aske Jacoby og Johan Dalgaard.

Aske Jacoby har produceret pladerne For Seasons to Come og ULTERIA, og han medvirker desuden på 500 udgivelser og har i årtier spillet med kunstnere som C.V. Jørgensen, Sanne Salomonsen og Thomas Helmig. Den Paris-baserede Johan Dalgaard medvirker på ULTERIA og spiller med de største Franske stjerner.

“Aske Jacoby og Johan Dalgaard er to af de vildeste musikere, jeg har haft fornøjelsen af at spille med. Jeg har sjældent oplevet så varm, rørende og på hver deres måde særegen tilgang til musikken. Jeg glæder mig til, at publikum skal høre dette enestående setup, hvor mine sange sættes i fokus, forstærkes og rammes ind på fineste vis af disse verdensklasse-musikere.” lyder det fra Ginne Marker om turnéen.

Som NORDJYSKE abonnent får du 50 kr. i rabat din billet

Dette er et specialtilbud, hvorfor allerede købte billetter desværre ikke kan refunderes. Der er et begrænset antal billetter til rådighed, og der er derfor tale om først-til-mølle.

 

Er du ikke kunde hos NORDJYSKE? Køb dit abonnement her 

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies