Nordkraft Bigband med ny dirigent i Kulturhuset

Nordkraft Big Band er hele Danmarks nordjyske bigband, som gennem de seneste år har markeret sig som et af landets mest aktive, visionære og seriøse ensembler.

Nordkraft Big Band præsenterer sin nye chefdirigent, den Grammy-nominerede, amerikanske saxofonist og komponist Remy Le Boeuf. Han er yngre end de typiske chefdirigenter, men han har allerede sat sine tydelige spor i jazzverdenen.

Remy Le Boeuf er saxofonist og komponist og kommer oprindeligt fra en klassisk baggrund, men har siden dyrket jazzens universer. Hans musik er forankret i jazztraditionen, men indfiltrer samtidig den moderne klassiske musik og indie-rockens områder. Med sin debutudgivelse for jazzorkester, Assembly of Shadows (2019), markerede Le Boeuf sig som en unik stemme med en forkærlighed for filmiske, majestætiske og melodidrevne temaer. Han blev hyldet af New York Times for sin musiks "overvældende skønhed" og opnåede året efter hurtigt to Grammy-nomineringer for bedste instrumentale komposition og bedste arrangement. I 2021 udgav han en supplerende efterfølger, Architecture of Storms (2021), der viser hans akrobatiske saxofonspil, mens han udforsker mangfoldigheden af hans følelser og påvirkninger.

Nordkraft Big Band er hele Danmarks nordjyske bigband, som gennem de seneste år har markeret sig som et af landets mest aktive, visionære og seriøse ensembler indenfor rytmisk samtidsmusik. De er internationalt anerkendt og har arbejdet med bl.a. John Clayton (US), Bob Mintzer (US), Robben Ford (US), Sinne Eeg, Bobo Moreno, Margrete Grarup, Aalborg Symfoniorkester, Nikolaj Bentzon, Aviaja Lumholt, Veronica Mortensen, Jimmy Jørgensen, Zika, Martin Brygmann, Søren Sko, Dorthe Gerlach, Niels Jørgen Steen, Szhirley, Kaya Brüel, Birthe Kjær, Rasmus Bjerg og mange flere.

Pris for NORDJYSKE abonnenter 100 kr. - Normalpris 150 kr. 

 

Er du ikke abonnent hos NORDJYSKE? Køb dit abonnement her 

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies