Nytårskur på Bryghuset Vendia

Der blændes op for en eksklusiv aften med en spændende 6-retters Italiensk inspireret menu, skønne, lækre vine fra Kjær & Sommerfeldt, snacks, kaffe og petit four.

Efter en fantastisk inspirationstur i sensommeren 2022 til Toscana, blev ideen til denne aften født. Vi skal smage vine, som repræsenterer det autentiske Italien - nogle vine som vi smagte på denne tur, men også favoritter fra andre producenter og regioner.

Retterne er ligeledes inspireret af det italienske køkken, men tilsat vores egne ideer og fortolkninger.

Vinene er udvalgt og bliver løbende præsenteret af Claus Esmark. Claus har rejst verden rundt og smagt og undersøgt, hvordan man smager forskel på standard vine og kvalitets vine og har erfaret den store forskel, når man ligger på det rigtige plot med den rigtige jordbund, der giver stor og autentisk smag. Med sine 25 år i vinbranchen og en uddannelse som kok og tjener, har han arbejdet på adskillige Michelin restauranter. Claus Esmark har om nogen lært at sætte vin sammen med maden – det bør opleves!

Menu og vine som serveres på aftenen:

Bagt aubergine på olivenbrød - Sprød polenta med parmesan - Tærte med Grillet peberfrugt og Parma
Cavalleri, Blanc de Blancs - Brut Natura, Franciacorta, Italien

Brød god olivenolie, Pasto på grønne oliven og havsalt

Hummerravioli med hummer i bisque og salvie
Nals Margreid, Pitzon Riesling, Alto Adige, Italien 2020

Stegt torsk med kartoffel, citronolie, oliven, kapers og rucola
Paternoster Vulcanico, Falanghina, Basilicata, Italien 2021

Rødvins risotto med grisekæber og svampe
Marziano Abbona, Langhe Bianco - Viognier/Cinerino, Piemonte, Italien 2021

Porchetta trancheret ved bordet med beder, løg og balsamico gastrique
Fèlsina, Fontalloro - Sangiovese, Toscana, Italien 2018

Pecorino i 3 årgange med brød, nødder og tørret frugt
Casanova di Neri, IrRosso,Toscana, Italien 2019

Citronkage med ricotta, panna cotta og citronsorbet
Anselmi, I Capitelli, Veneto, 2015

Cannoli – Biscotti - Espresso
Kaffe & The

Pris for NORDJYSKE abonnenter kr. 995,- Normalpris kr. 1.895,-

Se bestillingsinformationer under prisinfo.

 

Er du ikke abonnent hos NORDJYSKE? Køb dit abonnement her 

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies