Kulinariske oplevelser i uge 42 - Restaurant Bühlmann, Aalborg

Mandag 14. til lørdag 19. oktober, alle dage fra kl. 17.30

Igen i år giver Klub NORDJYSKE dig chancen for skønne kulinariske oplevelser i uge 42. Alle abonnenter, der kunne tænke sig at få serveret lækker, nordjysk gourmetmad til billige penge, har mulighed for at benytte sig af tilbuddet om menuer til specialpris.

I samarbejde med tre nordjyske gourmetrestauranter blænder Klub NORDJYSKE op for det unikke tilbud bestående af gourmetmad til hele familien. Menuerne er forskellige på de tre restauranter, men prisen for en menu er den samme.

Det gælder, uanset hvilken af restauranterne du vælger, og alle er velkomne - børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre. På den enkelte restaurant får alle Klub NORDJYSKE-gæster den samme skønne menu - uanset alder.

 

Bestil dit bord på forhånd direkte hos den ønskede restaurant. Husk at oplyse, at der er tale om Klub NORDJYSKE-tilbud. Din købte billet printes, medbringes og afleveres til restauranten (1 billet pr. pers.)

 

Menu:
• Smørstegt kulmule i variation af ristede nødder hertil sauce hollandaise, bouquet af kål fra haven og Vesterhavsost lagret i Bovbjerg.

• Okse fra Himmerland, glaseret op i svampeglace, serveret med syltede økologiske rødder og malt og kartofler fra Tranum, vendt i brunet smør og citron.

• Chokoladebar lavet på 62 % Valrhona, toppet med ganache af mokka fra Guatemala hertil citruspære og friskrørt vaniljeis.

Restaurant Bühlmann, Aalborg:
Restaurant Bühlmann byder på alt, hvad hjertet begærer af såvel gourmetoplevelser som skønne brasserieretter. Maden er baseret på friske råvarer, der i sig selv er en del af oplevelsen. Menuen tilrettelægges, så der kan serveres de vigtigste elementer og råvarer samme dag, de er fanget, slagtet, modnet, høstet, plukket eller røget.

Se også de andre kulinariske oplevelser i uge 42 hos Restaurant Fusion, Aalborg og Bryghuset Vendia, Hjørring.

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies