Bogstavkassen nr. 2000

Torsdag 2. december kl. 15 til 18 i Kuppelsalen, Det Nordjyske Mediehus, Langagervej 1, Aalborg Øst

Kom og vær med i en god snak om Bogstavkassen og det danske sprog samt en lille konkurrence i løsning af en Bogstavkasse, der er skabt specielt til denne dag.

I mange år har Bogstavkassen været et fast indslag i NORDJYSKE Stiftstidende. Faktisk har manden bag, Svend Novrup, nu skabt 2000 bogstavkasser! Det markerer vi med en Bogstavkasse-dag i Det Nordjyske Mediehus i Aalborg.

Program:
Kl. 15 fortæller Svend Novrup selv om Bogstavkassens historie. Bl.a. hvordan han konstruerer dem, og hvordan presset fra løserne har gjort dem sværere og sværere. Derefter kan du stille spørgsmål om Bogstavkassen og reglerne for den.

Kl. 16 får du lov at prøve kræfter med en Bogstavkasse, der er skabt specielt til denne dag. Der er halvanden time til at løse Bogstavkassen, og du kan samtidig nyde en kop kaffe og lidt sødt. Der er præmier til de bedste løsninger. Hvis flere har lige mange point, afgør det tidspunkt, de har afleveret på.

Alle er velkomne!
Både øvede løsere og begyndere er velkomne. Ved tidligere Bogstavkasse-aftener har scoren ligget mellem 28 og de maksimale 90 point. For de fleste er det vigtigste at have hyggelige timer med en god snak om sproget og en udfordring.

Medbring op til fem ordbøger
Du må medbringe op til fem ordbøger. Det anbefales at have Gyldendals Røde Fremmedordbog og Samlerens Krydsordsleksikon (jubilæumsudgaven) samt f.eks. en synonymordbog og en nudansk ordbog. Du må IKKE bruge computer, mobiltelefoner eller lignende denne aften.

Der er begrænset antal pladser. Prisen er inkl. kaffe og lidt sødt.

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies