Ølsmagning på Restaurant Fusion

Onsdag 11. september kl. 18.30 på Restaurant Fusion, Strandvejen 4, Aalborg

Der er mange ligheder mellem det at være en god brygmester og en gastronomisk mesterkok. Glæd dig til 10 forskellige øl fra Carlsbergs husbryggeri JACOBSEN og 10 lækre små retter fra restaurant FUSION i Aalborg. Du kommer til at nyde gyldne farver, cremet skum og skønne dufte på en bund af humle med strejf af alt fra abrikos, jordbær, karamel, nødder og æble til nelliker, fyrrenåle, citrus, røg og kaffe.

Prisen inkluderer:

  • 10 JACOBSEN-ølserveringer
  • 10 små retter fra Restaurant Fusion
  • Oplæg af Jørgen Rüdinger

 

Carlsbergs husbryggeri JACOBSEN er opkaldt efter Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen, som var meget optaget af høj kvalitet. Bryggeriet brygger specialøl med unikke kendetegn og smage, og kokkene fra Restaurant Fusion kreerer en ret til hver øl, så du får en optimal og total smagsoplevelse. Undervejs vil Jørgen Rüdinger, der har arbejdet en årrække hos Carlsberg, gennem små fortællinger og anekdoter give indsigt i øllets historie og udvikling.

Husbryggeriet JACOBSEN ligger i dag i en af Carlsbergs oprindelige fløjbygninger, og Jørgen Rüdinger kan sin ølhistorie helt tilbage fra dengang, J.C. Jacobsen anlagde et bryggeri på toppen af Valby Bakke og navngav det Carlsberg efter sin søn Carl.

I løbet af aftenen trækkes der lod om et gavekort til Restaurant Fusion på kr. 1.590.

 

Menu:

JACOBSEN Extra Pilsner

2 slags snacks: Rischips m/ tobikorogn og kyllingelevermousse på toast

 

JACOBSEN Saaz Blonde

Laks sashimi m/ hvid soya og wasabi-sne

 

JACOBSEN Weissbier

Kammusling m. dashi, broccoli og estragon

 

JACOBSEN Yakima IPA

Brasiseret svinekæbe m/ svampe og brombær

 

JACOBSEN Pale Ale

Bao m/ and a la peking, agurk og koriander

 

JACOBSEN Viva Classic

Dampet dumpling m/ ponzu

 

JACOBSEN Original Dark Lager

BBQ Duroc svinenakke m/ passion og græskar

 

JACOBSEN Brown Ale

Wagyu m/ jordskokker, blomkålskimchee og pebercreme

 

JACOBSEN IPA

Arla Unika-oste

 

JACOBSEN Porter

Yuzufromoage m/ brunsvigersauce, passionssorbet og kumquat

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies