Nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester i Hjallerup

Torsdag 10. januar kl. 19.30 i Hjallerup Idrætscenter, Hjallerup

Glæd dig til et sprudlende og festligt program, når Aalborg Symfoniorkester, Tuva Semmingsen og Joachim Knop slår sig løs til toner af Mozart, Bizet og Strauss. Den traditionsrige nytårskoncert kan du med Klub NORDJYSKE opleve både i Støvring, Aalborg, Hjallerup og på Mors.

Det er et af de fremtrædende par i dansk kulturliv, Aalborg Symfoniorkester entrerer med, når de byder Tuva Semmingsen (mezzosopran) og Joachim Knop (baryton og konferencier) velkommen på scenen. Begge kan opleves i opera, operette, musicals og film og har et repertoire så stort, at det er svært at vælge. Arrangørerne har derfor taget udgangspunkt i at vise en så bred og farverig palet som muligt, krydret med tonerne fra Aalborg Symfoniorkester, der bl.a. vil spille ouverturer af Mozart, Carl Nielsen og amerikanske musicals af Irvin Berlin og Rodgers & Hammerstein.

 

Musical af Bent Fabricius Bjerre

Joachim Knop kommer du bl.a. til at høre i den altid festlige "Fuglefænger" fra Mozarts ”Tryllefløjten”, og de to solister forenes i "Ræk mig din hånd, du kære". Den danske musik repræsenteres både med Carl Nielsen i uddrag fra ”Maskerade” og en smagsprøve fra en musical skrevet til de to sangsolister af ingen mindre end Bent Fabricius Bjerre. Orkester og solister vil desuden byde ind med sange fra de helt store Hollywood-succeser "Annie get your gun" og "South Pacific". Fransk musik kan solisterne også synge, og du kommer til at høre dem i den skønne duet fra "Pigen med paraplyerne" med musik af Michel Legrand.

 

Dirigenten styrer løjerne

Det er dirigent Henrik Vagn Christensen, der styrer løjerne i symfoniorkestret, og han lover, at der bliver tale om en helt særlig oplevelse med fyrig og festlig musik bundet sammen af Joachim Knop, der er en forrygende konferencier. - Giv den mand en sang, et ord og han overtager hele scenen, siger en forventningsfuld Henrik Vagn Christensen.

 

Dørene åbnes kl. 17.30. Mulighed for tilkøb af koncertmenu kl. 18.00. Pris kr. 135,-

 

Ønsker du billet til koncerten i Aalborg - klik her.

Ønsker du billet til koncerten i Støvring - klik her.

Ønsker du billet til koncerten på Mors - klik her.

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies