Åbningskoncert

Torsdag 6. september kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus, Aalborg

Aalborg Symfoniorkester åbner sæsonen med et rent fransk festfyrværkeri. Berlioz tager dig med til Romersk karneval, inden Aalborg Symfoniorkesters unge solocellist Francisco Vila er solist i Saint-Saëns’ sangbare Cellokoncert nr. 1.

Efter pausen skal du høre Berlioz’s revolutionerende Symphonie fantastique, der i fantastiske toner fortæller om en følsom ung mand, hvis drømme og idealer sønderrives i opiumsrus, heksesabbat og dødsklokker - et af de mest brillante orkesterværker nogensinde.

De medvirkende er 1. gæstedirigent Michael Schønwandt, solist Francisco Vila (cello) og Aalborg Symfoniorkester.

 

Klub NORDJYSKE-billetten ombyttes på spilledagen til original A-billet (række 21 eller 22) i billetkontoret i Musikkens Hus.

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies