DR Big Band og Curtis Stigers

Torsdag 9. januar kl. 20.00 i Koncertsalen, Musikkens Hus, Aalborg

I Musikkens Hus er det fjerde år i træk, at DR Big Band sammen med Curtis Stigers binder butterflyen og lader champagnepropperne springe.

Glæd dig til en musikalsk hyldest til heltene Frank Sinatra og Count Basie, et festfyrværkeri af 1950’erne og 60’ernes allerstørste evergreens, Curtis’ lækre stemme og et DR Big Band i topform.

Koncerten genopliver ånden fra Frank Sinatras legendariske The Sands-koncerter fra midten af 1960’erne, hvor Frank Sinatra og Count Basie & The Orchestra slog deres folder på The Sands Hotel and Casino i Las Vegas. Det resulterede bl.a. i liveudgivelsen Sinatra at the Sands, hvor den amerikanske crooner par excellence brillerer med uundværlige klassikere som Fly Me To The Moon og I’ve Got You Under My Skin.

Klub NORDJYSKE-billetten ombyttes på spilledagen til original A-billet (gulv el. 1. balkon) i billetkontoret i Musikkens Hus.

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies