Evita

Fredag 17. maj kl. 20.00 i Aalborghallen, Aalborg Kongres & Kultur Center

Evita er en dramatisk fortælling om den karismatiske og ikoniske Eva Peróns rejse fra et liv i yderste fattigdom til en plads i overklassens rampelys og frem til hendes død kun 33 år gammel, en død, der efterlod Argentina i landesorg.

Eva Perón nåede nemlig at forføre en hel nation og var kendt for sin kamp for underklassen. Hun var foragtet af overklassen, fordi hun blandede sig i sin mand, general, præsident og diktator Juan Peróns politiske embede. Andrew Lloyd Webber og Tim Rice har sammen skrevet Evita, som også er filmatiseret med bl.a. Madonna og Antonio Banderas i hovedrollerne.

Musicalen synges på dansk og de medvirkende er Annette Heick (Evita), Christian Berg (Juan Perón) og Kenny Duerlund (Che).

 

Klub NORDJYSKE-billetten ombyttes på spilledagen med original b-billet i billetkontoret i AKKC.

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies