Kajsa Vala

Torsdag 28. november kl. 20.00 i STUBhuset, Støvring

Du kommer helt tæt på, når Kajsa Vala besøger STUBhuset med en mindre del af det hold, hun har omkring sig.

Kajsa er i gang med skrive nyt materiale til kommende udgivelser, og til koncerten får du mulighed for at opleve numre fra skriveprocessen, side om side med akustiske versioner af numre fra tidligere plader.

Med en islandsk mor og en dansk far har Kajsa Valas musik rødderne plantet i den nordiske muld, men hun har i flere omgange boet i Nashville for at dykke dybt ned i sangskriver-håndværket, og hun har skabt sin helt egen lyd.

Kajsa Vala er en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en kvindelig guitarist, der mestrer sit instrument, fra akustisk over dobro til en stærk, tung elguitar.

Det bliver intimt, nærværende og utrolig hyggeligt.

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies