Thorbjørn Risager & The Black Tornado

Torsdag 12. marts kl. 20.00 i Maskinhallen, Skolegade 8, Frederikshavn

Gennem mere end 1.000 koncerter i 21 forskellige lande har det hårdt swingende ensemble etableret sig som et af de flittigste navne på den danske og europæiske livescene.

De trækker en stribe priser og flotte anmeldelser i deres kølvand. Nu er der også nye sange fra det hårdtarbejdende orkester, der sætter en dyd
i at spille smilet frem hos publikum. For det er det, blues’en kan: groove alle livets problemer væk. Det ved frontmanden bedre end de fleste og på det kommende album, med den inviterende titel ’Come On In’, går han i clinch med alt fra egen alder til den politiske virkelighed. På den måde symboliserer titlen alt det, Thorbjørn Risager & The Black Tornado står for.

 

Til denne koncert er der ståpladser.

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies