Troen og Ingen – fortælling om det ultimative tab

Torsdag 17. oktober kl. 20.00 i Aalborghallen, Aalborg Kongres & Kultur Center

Denne musikdramatiske fortælling tager udgangspunkt i Saybia-forsanger Søren Huss’ solodebut Troen & Ingen, som Huss skrev efter at have oplevet det ultimative tab, da hans livs kærlighed blev offer for en trafikulykke og var væk for altid.

Teatret Svalegangen har taget de hudløst ærlige sange og frit omsat dem til en livsbekræftende musikdramatisk fortælling, der ligesom Huss’ album har høstet flotte anmeldelser.

Troen og Ingen tager livtag med den sorg og tomhed, mennesket efterlades i, når livets barske realiteter helt uventet rammer en lige i solar plexus. Fortællingen kredser om døden og livets skyggesider, men har også et strejf af humor og hylder den iboende kraft til at overkomme selv de mest meningsløse øjeblikke.

Klub NORDJYSKE-billetten ombyttes på dagen til original b-billet i AKKC’s billetkontor.

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies