Kong Arthur

Lørdag 8. juni kl. 20.30 på Moesgaard Museum, Aarhus

Til sommer gæster Det Kongelige Teater Moesgaard Museum i Aarhus med det store familieeventyr ”Kong Arthur”. Der venter et højspændt drama, magisk underholdning og drabelige slag i det helt store format med en kæmpemæssig scenografi, vilde kostumer og mere end 200 medvirkende på scenen i skikkelse af skuespillere, heste og statister.

Det Kongelige Teater blænder op for Nordeuropas største udendørs teatershow, når dramaet om kendte og elskede Arthur-eventyr og -legender opføres, og det sker i de skønne rammer ved Moesgaard Museum. Stedet er en kulturhistorisk perle i enestående arkitektur midt i et skønt naturområde, og der er hver aften plads til 3600 gæster i alle aldre (anbefales fra 8 år).

 

England er i forfald

Der slås ned i historien på det tidspunkt, hvor Kong Arthurs England er i forfald. Ridderne af det runde bord er udenlands på jagt efter gralen, og magikeren Merlin har ikke vist sig i mange år. Nu rygtes det, at Englands plageånd, dragen Belvarg, er blevet set i nærheden af Camelot, og Morgana Le Fey, som Kong Arthur oprindeligt bortviste fra sit kongerige, dukker op for at indvie sin søn Mordred i sort magi.

 

Det hele hviler på Kong Arthur

Kong Arthur er alene. Han har kun sværdet Excalibur, som han engang hev op af stenen, da han var en værdig konge, hyldet af folket og elsket af sin dronning Guinnevere. Det er alt sammen mange år siden, og Kong Arthur skal derfor forsøge at genrejse sit tabte England. Han skal besejre dragen Belvarg, og han skal genvinde Guinneveres kærlighed. Det hele hviler på Kong Arthur.

 

Klik her for praktisk information om fx parkering.

 

Forventet varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause.

Originalbillet (blok D) fremsendes på mail.

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies