Kvinden i graven – Fyrkatspillet 2018

Søndag 27. maj kl. 15.00, onsdag 30. maj kl. 19.00 og onsdag 6. juni kl. 19.00 ved Fyrkat, Hobro

I forbindelse med udgravning på vikingeanlægget Borgring på Sjælland i 2014 fandt arkæologerne et lille fragment af bronze, som mangler på en bronzedåse hos sejdkvinden i grav nr. 4 på Fyrkat i Hobro. Her er grav nr. 4 en af de 30 grave syd for vikingehuset på Fyrkat. Sejdkvinden havde den rigeste grav, bedømt på antallet af genstande fundet på et og samme sted. Men hvordan hænger det hele mon sammen? Og hvem er sejdkvinden i grav nr. 4 egentlig?

Et af fortidens største mysterier bliver nu taget under dramatisk behandling af Fyrkatspillets stolte vikinger. Det bliver en fortælling fyldt med spænding og humor og forhåbentlig med en afklaring på det store mysterium om kvinden i graven, som virker til at være en ganske særlig kvinde.

Fyrkatspillet opføres indendørs i det smukke rekonstruerede langhus ved Fyrkatborgen og er det eneste sted i Danmark, hvor der opføres vikingeteater inde i et vikingehus. Medbring evt. et tæppe, der kan være køligt i langhuset. Der tilrådes en aldersgrænse på 5 år.

Professor Else Roesdahl har været historisk konsulent, forfatter er Jørgen W. Larsen fra Aalborg Teater og instruktør er Lilje Windbirk.

Læs mere på www.fyrkatspillet.dk.

 

Husk at få købt den rigtige billet til den ønskede dato. Dato og tidspunkt øverst på billetten er det gældende.

KLUB NORDJYSKE billetten ombyttes til originalbillet på spilledagen.

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies