Fossil- og Molermuseet

Fossil- og Molermuseet viser en imponerende flot samling af fossiler og fortæller historien om molerets dannelse for godt 55 millioner år siden på bunden af et stort hav.

I samlingen finder du masser af sjove forsteninger af fisk, fugle, insekter og træstammer. Fortab dig i de mange smukke forsteninger af enhver art, herunder verdens største forstenede Ikait krystal, der er næsten én meter lang.

Det er også muligt selv at gå på fossiljagt i molergravene omkring museet, og museets personale rådgiver gerne herom i museets butik.

I museets butik sælges smykker af forarbejdede forsteninger, fossiler, mineraler og bøger samt is, sodavand og kaffe.

I de smukke omgivelser findes en natursti (1 km), som fører gennem en af de gamle molergrave og videre gennem det betagende landskab med udsigt over Limfjorden. Stien fører til nabomuseet Skarregaard, og den ene vej går du på en geologisk tids-sti, mens du på returvejen går ad en historisk tids-sti på en rejse fra jordens skabelse og frem til vor tid.

 

Åbningstider 2018:

1. maj til 1. juli: Kl. 10-16 alle dage undtagen mandag.

2. juli til 3. august: Kl. 10-17 alle dage.

4. august til 21. oktober: Kl. 10-16 alle dage undtagen mandag.

Uge 42: Kl. 10-16 alle dage. 

 

Se mere på: www.museummors.dk

 

Adresse:

Fossil- og Molermuseet

Skarrehagevej 8

7900 Nykøbing Mors

Tlf.: 97 72 34 21

 Her ligger Fossil- og Molermuseet - klik her

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies