Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken

Oplev Cirkusrevyen med Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Henrik Lykkegaard, Lise Baastrup og Karsten Jansfort i forrygende stil i de traditionsrige omgivelser på Dyrehavsbakken. Der er også mulighed for at se Olsen Banden-udstillingen (tilkøb) lige som der bliver tid på egen hånd i København.

Program:

Dag 1: Undervejs er er kaffe og rundstykker i bussen og der er ophold i Slagelse, hvor du spiser frokost. Derfra fortsætter turen til hotellet i centrum af København.

Du og de andre deltagere mødes igen for at køre til Dyrehavsbakken, der ligger i smukke omgivelser ved Klampenborg. Der bliver mulighed for at opleve Bakkens seværdigheder på egen hånd. Tag fx forbi Korsbæk på Bakken, hvor du bliver inviteret på en rejse i tid og sted tilbage til tv-serien Matadors kendte og elskede univers. Der er aftensmad på Bakkens Perle inden forestillingen, som du kan opleve fra de bedste pladser.

Dag 2: Efter morgenmaden på hotellet er der mulighed for at køre med til Nordisk Film i Valby, hvor de, som har lyst, kan komme med ind at se Olsen Banden-udstillingen, der åbnede i 2018 som markering af 50-året for den første film om den folkekære forbryderbande. Udstillingen holder til på Nordisk Films Scene 4, scenen hvor de fleste af Olsen Banden-filmene blev indspillet, og består bl.a. af velkendte kulisser som fx bunkeren fra Jylland, Yvonnes hyggelige stue og Hallandsens pompøse kontor. Du kan også se originale klenodier og kostumer fra de oprindelige film. Udstillingen giver desuden et unikt indblik i tilblivelsen af nogle af de mest mindeværdige Olsen Banden-scener gennem aldrig før viste produktionsbilleder (billet kr. 125,- til Olsen Banden-udstillingen bestilles sammen med rejsen).

Der bliver også tid på egen hånd i København – fx til frokost og shopping.

Bussen kører fra København midt på eftermiddagen, og undervejs er der aftensmad på Hejse Kro.

 

Prisen inkluderer:

  • Transport i turistbus
  • Kaffe og rundstykker i bussen dag 1
  • Frokost i Slagelse dag 1
  • Entré til Dyrehavsbakken med A-billet til Cirkusrevyen 2019
  • Aftensmad på Bakkens Perle
  • Hotelovernatning med morgenmad på Absalon Hotel
  • Aftensmad på Hejse Kro dag 2
  • Rejseleder

 

Opsamling

Kl. 05.00 Frederikshavn v/busterminalen

Kl. 05.15 Sindal v/busstop i lyskrydset

Kl. 05.35 Hjørring v/Shell-tanken, Sprogøvej

Kl. 05.50 Brønderslev v/Shell-tanken, Hjørringvej

Kl. 06.35 Kvickly, Bouet

Kl. 06.45 Nørresundby, under broen

Kl. 07.00 Aalborg v/Gåsepigen, Vesterbro

Kl. 07.15 Aalborg v/pendlerplads, Th. Sauersvej, frakørsel 26

Kl. 07.40 Haverslev v/Shell, frakørsel 33

Kl. 07.55 Hobro v/busterminalen

Kl. 08.00 Hobro v/pendlerplads, frakørsel 36

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies