Hyggelig juletur til Hamburg

Oplev ægte tysk julestemning i Hamburg, der har nogle af de bedste og flotteste julemarkeder i Tyskland.

Prisen inkluderer:
• Kørsel i 4-stjernet bus
• 2 overnatninger på Best Western Böttcherhof **** i Hamburg
• 2 x morgenmad
• Guidet tur til Hamburgs julemarkeder med julemanden
• Sejltur inkl. gløgg og julekage
• 2-timers byrundtur i Hamburg
• Dansk rejseleder
• Lokal turistskat

I julemånederne vrimler Hamburgs indre by med hyggelige julemarkeder. Det største ligger på den historiske rådhusplads, og her sælges alt fra kunsthåndværk til julepynt og julelækkerier. Prøv også det utraditionelle julemarked i St. Pauli eller det nye marked på Jungfernstieg langs med BinnenAlster.
Gamle hestevogne, pyntede grantræer, julemusik og duften af brændte mandler bidrager alt sammen til den herlige julestemning. Nyd Hamburg på denne 3-dages tur, hvor Euro Tourist har sammensat et program med helt specielle juleoplevelser. Der vil også være tid til at udforske Hamburg på egen hånd.

Program:
Dag 1: Bussen starter i Frederikshavn og kører via Hjørring, Brønderslev, Aalborg og Haverslev mod Hamborg. Der er stop ved den dansk/tyske grænse. Efter ankomsten til Hamburg venter en rundtur til Hamburgs julemarkeder i selskab med ingen ringere end chefen for det hele: Julemanden. Du kan glæde dig til en dag med julegodter, glitrende lys, kunsthåndværk, julemusik og socialt samvær. Herefter køres til hotellet.

Dag 2: Efter morgenmaden skal du på en byrundtur i hansestaden. Hamburg er spændende, moderne og sympatisk, og samtidigt en by fuld af modsætninger, hvilket du vil opleve på turen rundt i byen. Turen afsluttes med en sejltur, hvor du kan nyde et glas gløgg og julekage.
Eftermiddagen er på egen hånd, men guiden er behjælpelig med endnu en tur til julemarkederne. Tag dig tid til at opleve hvert enkelt julemarked og nyd stemningen i den festligt dekorerede by. Et af højdepunkterne er Hamburgs juleparade, som to gange i løbet af denne dag finder sted på Mönckebergsstrasse.

Dag 3: Efter morgenmaden begynder hjemrejsen. Der bliver pause og mulighed for indkøb ved den dansk/tyske grænse og ankomst til Nordjylland sidst på eftermiddagen.

Du skal bo på Best Western Böttcherhof ****. Hotellet ligger i det sydøstlige Hamburg, ca. 15 min. fra centrum. Hotellet har restaurant, bar, elevator, wi-fi, motionsrum og spa-faciliteter. Alle værelser har aircondition, tv, telefon, bad og toilet, safeboks, minibar og hårtørrer.

Se mere på www.eurotourist.dk.

Opsamling: Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg og/eller Haverslev
Afrejse 29. november 2019

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies