Vigtig information
Vi får, grundet Corona-virussen, løbende aflysninger eller udsættelse af arrangementer. Hvis det berører dig og dit billetkøb, vil du blive kontaktet af os på mail eller telefon.

Stockholm og Helsinki

På denne skønne rejse skal du til Sverige og Finland med besøg i deres historiske og charmerende hovedstæder Stockholm og Helsinki. Turen foregår både med bus og skib, da du først sejler fra Danmark til Sverige og senere tager et minicruise fra Sverige til Finland, hvor du skal sejle med Tallink Silja Lines skibe. Her venter der dig en behagelig overnatning samt aftens- og morgenmad om bord. Sammen med en dygtig dansk rejseleder fra de graa busser, kommer du rundt i hovedstæderne, ser de største seværdigheder og bliver klog på vores nabolandes spændende historie.

Prisen inkluderer:
• Buskørsel i seks dage
• 3 hotelovernatninger i dobbeltværelse
• 2 overnatninger på Silja Line Cruise i dobbeltkahyt
• 5 x morgenmad
• 5 x aftensmad
• Byrundtur i Stockholm
• Færge t/r til fæstningen Suomenlinna
• Udflugt til Porvoo
• Entré Tempelpladsens Kirke i Helsinki
• Lokalguide i Helsinki
• Færge t/r Frederikshavn – Göteborg
• Dansk rejseleder

Program:
Dag 1: Efter endt opsamling sættes kursen mod Frederikshavn, hvor du skal sejle med Stena Lines store moderne færge til Göteborg. Efter ankomst til Sverige går turen til Linköping. Du bliver indkvarteret på det flotte Scandic Frimurarehotellet, der ligger centralt i byen, tæt på den imponerende domkirke og 150 meter fra hovedbanegården. Om aftenen er der være middag på hotellets restaurant.

Dag 2: Turen fortsætter til Sveriges smukke hovedstad Stockholm. Her er der byrundtur med bus, hvor du får et indtryk af byens mangfoldighed. Efter rundturen er der mulighed for at finde en god frokostrestaurant og til at udforske byen, bedre kendt som ”Nordens Venedig”, på egen hånd. Ved aftenstid begynder minikrydstogtet med Silja Line til Turku i Finland. Du indkvarteres i indvendig kahyt. Om aftenen serveres en dejlig middagsbuffet inkl. drikkevarer.

Dag 3: Efter morgenbuffet om bord er der anløb i Turku, hvorfra turen går videre til den finske hovedstad Helsinki. Du begynder med at besøge byens enorme fæstning Suomenlinna, der ligger ca. 15 min. sejltur fra det centrale del af Helsinki. Fæstningen er med på Unescos Verdensarvsliste og er en af byens vigtigste seværdigheder. Den grønne fæstnings-ø består af flere små klippeøer og har ca. 900 fastboende. Sammen med den lokale rejseleder går du på opdagelse rundt på øen og får et indblik i fæstningens lange historie, der går helt tilbage 1748. Der er mulighed for at spise frokost på en af de hyggelige caféer med udsigt til Helsinki. Hen på eftermiddagen skal du med færgen tilbage til fastlandet og herefter venter en spændende busrundtur i Helsinki. Dagen slutter på hotel Scandic Grand Marina, hvor du skal overnatte de næste to nætter.

Dag 4: Dagen byder på besøg i den charmerende by Porvoo, som er Finlands næstældste by og en af landets seks middelalderbyer. Hen på eftermiddagen køres retur til Helsinki med et par stop undervejs.

Dag 5: Om formiddagen skal du sammen med en lokalguide på gåtur rundt i Helsinki, hvor du ser de smukkeste og vigtigste områder af byen. Guiden vil fortælle vidt og bredt om Helsinkis rige historie, imponerende seværdigheder og kultur. Herefter er der et par timer på egen hånd, inden du skal på endnu et minikrydstogt med Silja Line tilbage til Stockholm.

Dag 6: Ankomst i Stockholm, hvor du kan nyde den smukke indsejling gennem Skærgården. Herefter går turen ned gennem Sverige til Göteborg og med færgen til Frederikshavn. Hjemkomst sent om aftenen.

Der tages forbehold for programændringer.

Se hele den spændende rejsebeskrivelse her.

Opsamling:
Frederikshavn Busterminal, Havnepladsen
Hjørring A-Z, A.F. Heidemanns Vej, P-plads
Brønderslev Banegård
Aalborg Thomas Boss Gade, v/Sauers Plads
Støvring, Hobrovej, Shell
Haverslev – Industriparken 2, Circle K
Hobro Busterminal, H. I. Biesgade

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies