Trollhättan - Oplev den smukke, svenske natur

Du får nu mulighed for at opleve den skønne, svenske Skærgård og de fantastiske sluseværker ved Trollhättan.

Efter busopsamling og sejltur fra Frederikshavn går turen gennem Göteborg, langs Götaelven forbi Bohusfæstningen og videre ud over Skærgårdsøerne. Der holdes fotopause ved Tjörn-broen og turen fortsætter over øerne Tjörn og Orust gennem fantastiske landskaber forbi Uddevalla.

Herefter ankommer du til Trollhättan, hvor du på nærmeste hold kan opleve de imponerende sluseværker, hvor skibene bliver hævet ca. 40 m, inden de kan fortsætte deres sejlads til Vänersborg og ud i søen Väneren. Ved sluserne er der et cafeteria, hvor der kan købes mad og kaffe.

Efter denne fine oplevelse går turen atter mod Göteborg og med færgen tilbage til Frederikshavn.

Der er mulighed for at købe mad på færgen og ved sluserne, men du er også velkommen til selv at medbringe mad og drikkevarer.

 

Prisen inkluderer:

  • Bus på hele turen
  • Færgeoverfart Frederikshavn-Göteborg t/r
  • Morgenbuffet
  • Sandwich inkl. 1 øl eller vand der serveres i bussen

 

Opsamling

Kl. 05.00 Haverslev (Shell)

Kl. 05.25 Støvring (Shell)

Kl. 05.40 Th. Sauersvej (p.pladsen)

Kl. 05.50 Aalborg Busterminal (perron nr. 11)

Kl. 06.00 Kvickly Extra

Kl. 06.20 Brønderslev Banegård

Kl. 06.40 Shell Hjørring v/motorvejen

Kl. 06.55 Sindal Busstoppested i Vestergade

Kl. 07.20 Frederikshavn Rutebilstation

 

Færgen afgår fra Frederikshavn kl. 08.00 og retur fra Göteborg kl. 22.00.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies