Rhodos – en perle i det græske ø-hav

Rhodos er, med sit areal på 1402 km2 og ca. 100.000 fastboende indbyggere, den største ø i øgruppen Dodekaneserne. Her finder I alt, hvad hjertet begærer, for at jeres ferie bliver en uforglemmelig oplevelse. Her er stort set ingen regn fra maj til oktober, en smuk varieret natur, adskillige levn fra antikkens Grækenland samt selvfølgelig god mad og skønne strande.

Kalithea

Kalithea ligger på øens østkyst mellem Rhodos by og byen Faliraki. Byens navn betyder ”smuk udsigt”, og byen lever op til navnet. Kalithea er velegnet for hele familien, sandstrandene er flade med grovkornet, gulligt sand med lidt ral imellem.

Kysten langs byen siges at have Rhodos flotteste solopgange, hvilket bestemt bør nydes. Området har mange små bugte med skulpturelle klipper, og der er gode muligheder for at dykke eller snorkle i det turkise blå vand, hvor du får en uforglemmelig oplevelse af livet under havets overflade. Byen har supermarkeder, enkelte restauranter og souvenirbutikker.

 

Hotellet

I skal bo på Princess Flora, kategori 3, et familievenligt All Inclusive hotel beliggende i landlige omgivelser nær Kalithea på østkysten, med gåafstand til en mindre hyggelig bugt med sandstrand og helt klart vand.

Komplekset består af flere bygninger, har et godt pool-område med børnepool og god plads til solsenge på det omkringliggende græsareal. Ved poolen findes en snackbar, hvor I kan nyde en kølig forfriskning, mens I tager et spil kort eller blot læner jer tilbage, slapper af og nyder ferien. Desuden har hotellet en hyggelig salon/lounge og opholdsstue med tv. Der er en dejlig have med tilhørende legeplads og mod betaling kan I benytte hotellets tennisbane, billard eller videospil.

 

Der ligger to større supermarkeder i nærheden af hotellet.

 

Der er gode muligheder for at komme ind til Rhodos by og syd på øen, da bussen kører lige ude foran hotellet. Hotellet tilbyder også cykeludlejning. Wi-fi muligt på hele hotellet mod gebyr.  

 

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse Aalborg-Rhodos t/r
  • Transport til og fra hotellet
  • Indkvartering på Princess Flora i 1-værelses lejlighed med pooludsigt
  • All Inclusive
  • Dansktalende rejseledere

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies