Celle på Lüneburger Heide

Celle er hos mange danskere kendt for den tragiske historie om dronning Caroline Mathildes fatale forelskelse i livlæge Struense. Historien endte med, at hun blev landsforvist til slottet i Celle, som siden er blevet en stor attraktion i den berømte nordtyske middelalderby. Byen er indbegrebet af middelalderromantik med sine smukke facader, brostensbelagte gyder og hyggelige ølstuer.

Det flotte Tryp Hotel Celle ligger i udkanten af byen og er en oplagt base for udflugter i Lüneburger Heides øvrige historie. Besøg fx den smukke hovedby Lüneburg (95 km), som blev skabt oven på middelalderens hvide guld: saltet.

 

Har du motorolie i blodet er et besøg i Autostadt Wolfsburg (65 km) et must.  

I kan også besøge Temaparken Vogelpark Waldsrode (56 km) eller koncentrationslejren Bergen-Belsen (23 km), hvor Anne Frank tilbragte sine sidste dage. Lejren har siden 1945 været et historisk mindesmærke, der i dag opfordrer til refleksion over fortiden med sit interessante museum og dokumentationscenter.

Anderledes frit byder Lüneburger Heides net af stier på en helt unik oplevelse og muligheder for vandreture i det velkendte, naturskønne område.

 

Afstand fra den dansk/tyske grænse 287 km.

 

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling.

 

Prisen inkluderer:

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 2 x 3-retters middag/buffet
  • Velkomstdrink
  • 1 x entre inkl. rundvisning til slottet i Celle
  • 1 transportpas til fri offentlig bustransport i Celle
  • 1 flaske vand på værelset

 

Børnerabat v. 2 betalende voksne: Maks. 1 barn 0-5 år gratis i forældres seng. Maks. 2 børn 6-14 år ½ pris i forældres værelse.

 

Prisen inkluderer et transportpas, så I kan køre gratis med offentlige transportmidler (bus) i Celle under hele jeres ophold. Kortet udleveres på hotellet ved ankomst.

 

Entre og rundvisning på slottet: Voucher og yderligere information fås i receptionen ved ankomst til hotellet. Bemærk, at slottet har lukket om mandagen.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies