Det gode liv ved Mosel

Prøv en ferie i det sydtyske vinparadis. Her skal I bo på et hyggeligt hotel i det gamle færgeleje Bruttig, hvor Mosel snirkler sig gennem et landskab af vinterrasser og borgruiner. I jeres ferieby smykker vinrankerne husgavlene langs de brostensbelagte gader, og prægtige bygninger som fx byens gamle rådhus (1,3 km) og broen over floden er med til at skabe den helt særlige Moselidyl.

Hotellet

Hotel Zum Guten Onkel, der har over 100 års værtskab bag sig, vil med sin autentiske, sydtyske charme være et hyggeligt udgangspunkt for en perlerække af oplevelser ved Mosel.

Oplevelser i området

Start fx feriens udflugter med en tur til nabobyen Beilstein (3 km), der går for at være Mosels smukkeste by. Det kan også varmt anbefales at opleve områdets hovedby, Cochem (7 km), hvor I kan lade jer forblænde på ædelstensmuseet eller hoppe på en af de populære turbåde og se det storslåede landskab fra vandet. Kom også helt tæt på de eventyrlige kulisser ved Burg Elz (25 km), hvor især skatkammeret er kendt for at tiltrække sig opmærksomheden på denne prægtige borg fra 1100-tallet. Burg Elz finder I mellem Koblenz (50 km) og Trier (98 km), to byer, der også er absolut seværdige. I Koblenz mødes Mosel og Rhinen ved Deutsches Eck, som nyder international berømmelse for sin postkortidyl, og Trier er Tyskland ældste by med en byport, der siges at være den bedst bevarede nord for Alperne.

Udforsk også vinbyen Traben-Trarbach (44 km), der er vokset sammen over floden, eller tag på vulkanmuseum ved Eifel. Der er nok at opleve, når I har den moselske verden for jeres fødder.

 

Afstand fra den dansk/tyske grænse 696 km.

 

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling.

 

Prisen inkluderer:

  • 5 overnatninger i delt dobbeltværelse
  • 5 x morgenbuffet
  • 5 x aftenmenu/buffet
  • 1 flaske vin pr. værelse ved afrejse

 

Børnerabat v. 2 betalende voksne: Maks. 1 barn 0-5 år gratis i forældres seng. Maks. 1 barn 6-11 år ½pris i forældres værelse.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies