Ferie på panoramahotel i Østrig

Gennem århundreder har Gasteinerdalen i Østrig været kendt som et mondænt kur- og wellnessmekka. Her ligger flere berømte kurbade og udendørs vandbassiner med en imponerende panoramaudsigt over det naturskønne bjergområde. Det er den udsigt, I står op til hver morgen på jeres hotelværelse på Panoramahotel Pawlik, der ligger højt hævet på bjergsiden over den populære ferieby Bad Gastein.

Byen

Bad Gastein giver jer flere oplagte muligheder at tage på vandreture og udflugter i bjergene. Graukogel-liften til toppen af alperne ligger 850 meter fra hotellet og nede i dalen kan I opleve byens vartegn: det brusende vandfald på 341 imponerende meter, der ligger klemt inde mellem husene i centrum af Bad Gastein.

Bad Gastein, der ligger 1000 moh., er oase af frisk, østrigsk alpeluft kombineret med nostalgi, kultur og historie. De imponerende bygningsværker fra dengang, Europas kejsere og fyrster valfartede til området for at rekreere og nyde udsigten og de varme kilders helbredende kræfter, præger stadig gadebilledet. Byens gamle kasino er et pragteksempel, hvor historiens vingesus lever i en sky af rødt plys og funklende lysekroner. Du kan også stadig få en kongelig behandling i Alphentherme Gastein (10 km), det store kurbad og badeland, der holder Gasteinerdalens traditioner for velvære i hævd med helsebringende vand fra de lokale kilder.

 

Oplevelser i området

I har desuden en perlerække af Østrigs mest populære attraktioner liggende for jeres fødder. Tag på eventyr ad den imponerende panoramavej Grossglockner Hochalpenstrasse. Begynd i Fusch (51 km) og oplev det mægtige bjerglandskab på nærmeste hold på en køretur via 39 hårnålesving i 2000 meters højde til foden af den urgamle gletsjer ved toppen af Østrigs højeste bjerg Grossglockner (3.798 moh.). Bjergvejen er Østrigs højeste pasovergang, og dens historiske betydning får I et godt indblik i, fx når I står ved kirken i Heiligenblut, der går for at være verdens mest fotograferede motiv. Den imponerende bjergslugt Lichtensteinklamm (42 km) og verdens største ishule Eisriesenwelt (60 km) er blandt de unikke naturoplevelser i nabolaget, men også de menneskeskabte seværdigheder kan imponere. Besøg fx de enorme dæmninger ved Kaprun (51 km) eller oplev feriestemningen på strandpromenaden ved den østrigske riviera, Zell am See (50 km).

 

Afstand fra den dansk/tyske grænse 1183 km.

 

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling.

 

Prisen inkluderer:

  • 7 overnatninger
  • 7 x morgenbuffet
  • 6 x frokostsnack
  • 6 x eftermiddagskaffe med kage
  • 7 x aftenbuffet
  • Is til børnene hver dag
  • Softdrinks, kaffe og te ad libitum fra kl. 10.00-22.00
  • Øl og vin ad libitum fra kl. 17.00-21.00
  • Værelse med balkon og panoramaudsigt

 

Børnerabat v. 2 betalende voksne: Maks. 1 barn 0-10 år gratis i forældres værelse. Maks. 1 barn 11-15 år 30% rabat i forældres værelse. Maks. 1 ekstraopredning pr. værelse.

 

Turistskat: Kurafgift EUR 2,70 pr. person over 14 år pr. døgn afregnes direkte med hotellet. Ved fire overnatninger eller flere betales yderligere en afgift på EUR 1,10 pr. person. Beløbet er et engangsbeløb, som går til forskning.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies