Feriedage i den gamle fiskerby Büsum

Kun halvanden times kørsel syd for den danske grænse ligger den charmerende og originale, gamle fiskerby Büsum helt ud til Vesterhavet. Nationalparken Wattenmeer og Vesterhavets evigt skiftende ansigt udgør de fantastiske kulisser for dette område, og det stemningsfulde hotel Morgensonne giver jer et godt udgangspunkt til både lange traveture ved vandet og gode oplevelser. Her er der virkelig lagt op til nogle hyggelige fridage.

Prisen inkluderer:

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 3 x eftermiddagskaffe/-te og kage
  • 1 x 2-retters middag på Restaurant Moin Moin
  • 1 flaske vin på værelset ved ankomst
  • 20% rabat på greenfee
  • Rabatkortet Büsum Gästekarte

Naturen i området:

I kan fx tage på vandretur i skov- og vandlandskabet Katinger Watt (24 km) på Eiderstedthalvøen, hvor Vadehavet har skabt et smukt naturområde. Her kan I også leje cykler eller tage på guidet rideudflugt, spørg på hotellet efter mere information. 

Fra Büsum kan I tage på bådtur til Helgoland (2½ time), som er en bilfri ø og toldfrit område. På sejlturen kan I se marsvin og flokke af sortterner, og på Helgoland kan I lade timerne flyve på en spadseretur rundt på den lille ø. Her kan I møde havsuler, stormfugle, måger og et væld af andre fugle.

Oplevelser:

Snyd ikke jer selv for en visit i den idylliske kanalby Friedrichstadt (48 km) eller den historiske by Husum (53 km), der kan bryste sig af det smukke Husum slot og den gamle markedsplads. I kan også besøge Multimar Wattforum i Tönning (37 km), hvor I får et indblik i livet under havet og møder havets beboere.

Afstand fra den dansk/tyske grænse 107 km.

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling. 

Børnerabat v. 2 betalende voksne: Maks. 1 barn 0-6 år gratis i forældres seng. Maks. 1 barn 7-17 år kr. 799,- i forældres værelse. Aftensmad er ikke inkluderet og skal tilkøbes på stedet.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies