Ferieforkælelse i Nordtyskland

I Nordtysklands maritime hjørne, hvor suset fra verdenshavene, de imponerende hansestæder og de yndigste bindingsværksbyer gemmer på overraskende fortællinger, ligger en lillebitte ferieperle, hvor I kan blive forkælet med god mad og værtskab ud over det sædvanlige. Peters Genusshotel med tårnet og den karakteristiske røde farve ligger i Wingst - en lille, grøn ferieby 90 km vest for Hamburg. Det historiske hotel er fra 1899, det har været i familien Peters eje siden 1962 og den nye generation med den anerkendte kok Claus Peter ved roret har noget på hjerte, når det gælder gæster og gastronomi.

Oplevelser i området

Der er perfekte muligheder for en cykeltur i det flade marsklandskab, hvor fint afmærkede stier går gennem landsbyer med kirketårne så spidse som blyanter, langs Elbens bred og vadehavskysten. Tag fx turen langs kysten ved Cuxhaven (36 km). Om sommeren er det en rigtig ferieoase fyldt med de særlige, tyske kurvestole langs stranden, men året rundt er det brusende hav og den uendeligt smukke natur et trækplaster. Herfra kan I også tage færgen til Helgoland, Tysklands sidste toldfrie indkøbssted, og er I til maritim idyl er Bremerhaven (54 km) et must. Her finder I på den gamle skibshavn et af Nordtysklands mest charmerende havnemiljøer, hvor friskrøgede specialiteter fra byens fiskerøgerier serveres i solen på kajkanten med udsigt ud mod den enorme containerhavns mange moderne mastodonter.

Der er også et lille stykke Danmarkshistorie på jeres vej, hvis I besøger den gamle fæstningsby Glückstadt (24 km), som er grundlagt af Danmarks Christian IV.

Kører I langs Elben mod Hamburg, kommer I gennem Altes Land. Her bør I gøre stop i Stade (38 km), Nordtysklands ældste by og det smukkeste arkitektoniske eksempel på de enorme rigdomme, som hansestæderne samlede i middelalderen.

 

Afstand fra den dansk/tyske grænse 166 km.

 

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling.

 

Prisen inkluderer:

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters middagsoplevelse på ankomstdagen
  • Værelse med balkon eller terrasse

 

Børnerabat v. 2 betalende voksne: Maks. 1 barn 0-2 år gratis i forældres seng. Maks. 1 barn 3-11 år ½ pris i forældres værelse.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies