Gourmetophold på Schackenborg Slotskro

Schackenborg Slotskro ligger i den idylliske landsby Møgeltønder med den brostensbelagte slotsgade, som er en af Danmarks smukkeste hovedgader. Møgeltønder er en af landets ældste byer og derfor et meget originalt stykke Danmark. På en slentretur er der rig mulighed for at nyde Slotsgadens gamle velbevarede fredede huse. De er fyldt med et hav af detaljer. Med få undtagelser har alle husene flere hundrede år på bagen, og de fleste bliver løbende restaureret.

Slotskroen

Den smukke Schackenborg Slotskro har 25 individuelt indrettede værelser, navngivet efter danske slotte og herregårde. Nogle af værelserne ligger i tre tilstødende, fredede bygninger, der er smukt restaureret. Kroen ligger i den ny Nationalpark Vadehavet, hvor du bl.a. kan opleve Sort Sol med titusindvis af stære i fantastiske formationer.

 

Byen og området

Møgeltønder ligger i det vidtstrakte marskland ved Vadehavet, og den lille by med 900 sjæle er som et eventyr. Her vandrer ænderne rundt i gaderne om dagen, og om aftenen kaster de gamle lygter deres blide skær over de stråtækte huse og gårde.

 

Schackenborg Slotskros nærmeste nabo er Schackenborg Slot. Slottets historie går helt tilbage til 1200-tallet, hvor det tilhørte Ribe-bispen. Kroen har været greveligt privilegeret siden 1687. Siden 1995 og frem til 2014 dannede slottet rammen om Dronning Margrethes yngste søns daglige gerning som landmand sammen med prinsesse Marie og deres børn.

 

Under et ophold på Schackenborg Slotskro kan der lejlighedsvis tilbydes guidede ture i haven på Schackenborg Slot, og du kan besøge Flensborg eller de brede hvide strande på Rømø.

 

Prisen inkluderer:

  • 1 x 4-retters menu
  • 1 x 4-retters vinmenu
  • 1 x overnatning
  • 1 x morgenanretning med hjemmelavede specialiteter

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies