Himmerige i Sydtyskland

Vil I helt væk fra hverdagen og forkæles ud over alle grænser, er det 4-stjernede superiorhotel Sonnenhof stedet til en ferieoplevelse af de mere luksuriøse. Turen hertil kan gøres på 7-8 timer fra den danske grænse - og adressen er i al sin enkelhed: Himmelreich. Her får I værelser med balkon og vamsede badekåber til både børn og voksne. Og så kan I bare læne jer tilbage og nyde tilværelsen med stort udendørs og indendørs poolområde, pragtfuld wellnessafdeling, egen golfbane og en fabelagtig udsigt over de disede bjerge - et panorama, der kan beundres fra swimmingpoolen udenfor, der er opvarmet hele året, og over et glas bayersk øl på solterrassen.

Hotellet og området

Hotel Sonnenhof ligger højt hævet over byen Lam og lige op ad naturparken Bayerischer Wald og grænsen til Tjekkiet. Området er et sandt tag selv-bord af enestående naturoplevelser, historiske middelalderbyer, Grüss Gott og sydtysk gemütlichkeit. Hvis I kan løsrive jer fra hotellets minigolf, har taget et par runder på golfbanen og oplevet hotellets øvrige aktivitetsprogram, er der oplagte muligheder for vandreture i bjergene på egen hånd eller med hotellets guider. Området, der også har tilnavnet "Krystalvejen" på grund af de mange glaspusterier og håndværksmæssige traditioner, er et spændende grænseland, og fra hotellets terrasse kan I på toppen af Grosser Arber tydeligt se de to store lytteposter, der blev brugt under den kolde krig. I kan tage bilen og køre hele vejen op til bjergtoppen (21 km), der er den højeste i Bayerischer Wald - og her over trægrænsen har I en fænomenal udsigt over store dele af det historiske Bøhmen og Bayern.

 

Udflugter

Det kan varmt anbefales at bruge jeres lille luksusferie i Sydtyskland til at drage på udflugter og få et levende indblik i den status og betydning, dette grænseområde har haft gennem tiden. Kører I ind i Tjekkiet, dukker Karlsbergborgen op på en ensom klippehylde (64 km), hvor den har ligget i al sin magt og vælde siden middelalderen. Og kører I fra Bayerischer Walds urskovslignende skove ned mod den frugtbare Donau-dal, hvor den berømte flod skiller Sydtyskland og Østrig, kan I gå på opdagelse i barokkens ynde og arkitektur i grænsebyen Passau (107 km).

 

Afstand fra den dansk/tyske grænse 901 km.

 

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling.

 

Prisen inkluderer:

  • 5 overnatninger i værelse med balkon/terrasse
  • 5 x champagnebrunch
  • 4 x 4-retters middag/buffet
  • 1 x gallamiddag
  • Eftermiddagskaffe og -kage på ankomstdagen
  • Velkomstcocktail
  • Fri adgang til tennis, badminton, minigolf m.m.
  • Aktivitetsprogram for voksne med guidede vandreture, vandgymnastik m.m.
  • Børneklub (3-12 år)
  • 50% rabat på greenfee
  • Op til 40% rabat på golfkursus 

 

Børnerabat: Maks. 1 barn 0-2 år gratis i forældres seng. Maks. 3 børn 3-15 år ½ pris. (1 barn 3-15 år i opredning i forældres værelse. 2 børn 3-7 år sammen med forældre i familieværelse eller i tilstødende værelse med forbindelsesdør. 2 børn 8-15 år i eget værelse ved siden af forældrenes. I alt maks. 3 børn).

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies