I hjertet af Danmark

Kun ca. 10 km fra Odense centrum finder I Frederik VI’s Hotel, smukt beliggende i naturskønne omgivelser. Hotellet er atmosfærefyldt og attraktivt og et sted, som mange gæster vender tilbage til igen og igen. Hotellet har en perfekt beliggenhed, hvis du vil udforske Odense by og Fyn og øens mange seværdigheder som fx H.C. Andersens Hus, Den Fynske Landsby, Danmarks Jernbanemuseum, Egeskov Slot, Odense Zoo og meget mere.

Historien

Det begyndte i 1822, da Maren Hansdatter etablerede et traktørsted på Rugårdsvej, som fik navnet Slukefter Kro. Beliggenheden ved den ældgamle hovedvej mellem Middelfart og Odense var velvalgt, for her, en god mils vej fra Odense, havde de vejfarende brug for et hvil og et måltid mad. Stedet var så populært, at der blev anlagt et trinbræt i kroens baghave, da jernbanen mellem Odense og Brenderup åbnede i 1911. Jernbanen og trinbrættet blev nedlagt i 1966, og kroen skiftede navn til Frederik VI’s Kro efter den konge, som havde givet kroen kongeligt privilegium.

Da bindingsværkskroen brændte i 1928, blev der i stedet opført en hotelbygning i mursten, og navnet blev senere ændret til Frederik VI’s Hotel.

 

Naturskøn park lige uden for døren

De naturskønne omgivelser blev der ikke lavet om på, og nærheden til Odense er den samme som altid. Inden døre rummer hotellet 62 værelser, en velrenommeret restaurant, motionsrum og sanserum. Lige uden for døren er der en park og et fint stisystem, som giver jer optimale muligheder for at opleve den dejlige natur.

 

Om jeres ophold skal fyldes med ro til fordybelse i en bog, til en cykeltur, et kunstvisit, en rundtur på Fyn, én af Fyns mange festivaler, blot en overnatning eller noget helt tiende, så er Frederik VI´s Hotel en god base.

 

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning i standard dobbeltværelse
  • 2 x lækker morgenbuffet
  • 1 x 2-retters middag efter køkkenchefens valg på ankomstdagen
  • 1 x 3-retters middag efter køkkenchefens valg dag 2
  • 2 x aftenkaffe/-te 

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies