Julemarkederne i Sønderjylland

Bo på den historiske grænsekro lige midt i Sønderjylland. Det var uden for disse vinduer, Kong Chr. X steg på sin hvide hest og red direkte ind i sønderjydernes hjerter under genforeningen i 1920. Atmosfæren emmer stadig af nostalgi og charme i de gamle stuer blot 3 km fra honningkagebyen Christiansfeld, der i juli 2015 blev kronet som en af Danmarks mest unikke seværdigheder og optaget på UNESCOs liste over verdensarv. I december får stemningen et ekstra løft, når de julepyntede kager fra Brødremenighedens Honningkagebageri spreder deres søde duft over byens tage. På de hyggelige julemarkeder i Ribe (53 km) og Tønder (74 km) er der endnu flere duftende og glitrende julerier at glæde sig til.

Prisen inkluderer:

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x 2-retters kromenu
  • 1 x eftermiddagskaffe med hjemmebagte småkager
  • Fri wi-fi

Ribe
I Ribe er julemarkedet inspireret af fortællingen om Peters Jul fra 1886 og finder sted i Høker Peters Kælder og i de omkringliggende boder, kaffestuer og julestuer, hvor handlen går livligt, mens domkirkens klokker ringer til julefest. Ribe er ikke bare Danmarks ældste by, men også Nordens, og kunne i 2010 fejre 1300 år som handelsby. Det er lykkes den gamle stad at bevare en stor del af de forgangne tiders arkitektoniske perler, der skaber en historisk stemning på det summende julemarked. I Ribe kan I også møde byens vægter, for her holdes den middelalderlige tradition nemlig i hævd: Vægteren går rundt i byens gader og de trange gyder, sørger for ro og orden og synger hver time et såkaldt vægtervers for at lade indbyggerne vide, hvad klokken er.

Tønder
I Tønder bugner hylderne af kulørte julegaveidéer og -nips i Det Gamle Apoteks 1200 m2 store juleland, en sand turistmagnet, som får busserne til at parkere på rad og række og slippe spandevis af turister ud i de historiske lokaler. Når I står dér mellem al den skinnende julepynt, må I endelig ikke glemme at besøge Julemandens Postkontor, hvor I kan få jeres post stemplet af julemanden selv. Tønder blev i 1993 kåret til "Årets juleby i Danmark", og den 763-år gamle købstad med de kringlede gader og charmerende trappegavlhuse er da også den helt rigtige kulisse for et af Danmarks hyggeligste og allermest stemningsfulde julemarkeder. 

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling. 

Børnerabat v. 2 betalende voksne: Maks. 1 barn 0-3 år gratis i forældres seng. Maks. 1 barn 4-14 år ½ pris i forældres værelse. 

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies