Luksus med kurbad og udsøgt menu

Med et ophold på Hotel Thinggaard får du muligheden for at kombinere luksus og afslapning med storslåede naturoplevelser. Hotellet har smagfulde værelser, en hyggelig nyindrettet restaurant af høj klasse, hvor de dygtige kokke sammensætter en spændende menu med indslag af lokale råvarer fra Thy, og de kompetente tjenere vejleder med dejlige drikkevarer.

Hotel Thinggaard formidler guidede ture i en af Danmarks mest værdifulde og enestående naturområder: Nationalpark Thy. Oplev den uberørte natur, de frodige landskaber og naturens mangeartede lyde.

 

Kun 2 minutters gang fra hotellet ligger Sydthy Kurbad, der er lig med rendyrket luksus, velvære og forkælelse. De råder blandt andet over en udendørs kurbadshave, oplevelsesbruser, infrarød kabine, stort massagebassin og fire saunaer.

 

Er du mere til lyden af bolden, der rammes perfekt og jagten på hole-in-one, er det oplagt at besøge Sydthy Golfklubs dejlige bane.

 

Prisen inkluderer:

  • 1 overnatning i delt dobbeltværelse
  • 1 x morgenbuffet
  • 1 x 4-retters menu med indslag af lokale råvarer ekskl. drikkevarer
  • Fyldte chokolader fra Thy på værelset ved ankomst
  • Håndbrygget øl eller saft fra Staarup Håndbryg på værelset ved ankomst
  • Kaffe/varm chokolade/te på værelset ved ankomst
  • 1 hel dags entré til Sydthy Kurbad inkl. frugt, isvand og håndklæder

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies