Marselisborg strand ved Aarhus

På strandvejen i Aarhus ligger et af de ikoniske designhoteller, som man bare skal opleve. Helnan Marselis Hotel er firestjernet hotelluksus, men det er også murermester Anker Jakobsens livsværk, opført i 1967 efter alle kunstens regler inden for design og kvalitet. Alt er siden moderniseret og fremstår toplækkert med åbent køkken i panoramarestauranten og havudsigt fra den indendørs swimmingpool. Atmosfæren og stilen fra hotellets første epoker er velbevaret og beliggenheden direkte ved Marselisborg strand og skov fås ikke bedre, uanset om I kommer på et weekendophold eller holder sommerferie i Aarhus.

Oplevelser i området

Alene udsigten over Aarhus Bugt er nok til at skuldrene allerede ved ankomst falder helt på plads. Få frisk energi på en gåtur langs vandet, fx til Den Uendelige Bro, der fra maj til oktober er lidt af et vartegn på kyststrækningen.

Bag jer breder Marselisborg Skov sig med store, gamle bøgetræer, der spejler toppen i bølgen blå, og her finder I et stort netværk af motionsstier og cykelruter og også dyrehaven, som er et af aarhusianernes egne yndlingsmål for en søndagsudflugt.

 

Måske er det også på tide, at I får oplevet det nye MoMu, Moesgaard Museum (6 km), der i den grad er rykket ind i det 21. århundrede med nye, interaktive udstillinger og flot arkitektur. Alene turen dertil fra Helnan Marselis Hotel er utroligt smuk, når den går gennem skoven, som snor sig hele vejen langs kysten derud.

Tag også en smut forbi Marselisborg Slot (950 m) og se livgardens vagtskifte eller oplev Aarhus' egen gamle have; Tivoli Friheden, som om sommeren er en hyggelig oase midt i storbyen.

På alle tider af året kan I nyde storbyferien i smilets by, som altid har haft store kulturelle ambitioner.

Tag turen gennem Olafur Eliassons regnbuetunnel på toppen af AroS, se kulturmastodonten Dokk1, som tegner Aarhus' nye profil, eller måske er I mere til cafeerne i Latinerkvarteret, Den Gamle By og en koncert i Musikhuset.

 

Aarhus er også en god base for udflugter ud på Djursland, hvor fx Djurs Sommerland (47 km), nationalpark Mols Bjerge (50 km) og hyggelige Ebeltoft (52 km) er unikke oplevelser.

 

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling.

 

Prisen inkluderer:

  • 1 overnatning
  • 1 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters middag søndag aften inkl. velkomstdrink
  • Kaffe og te ad libitum
  • Fri parkering

 

Børnerabat v. 2 betalende voksne: Maks. 2 børn 4-14 år 30% rabat i eget værelse. Maks. 1 barn 0-3 år gratis i forældres seng.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies