Miniferie ved den blå Limfjord

På en strand med udsigt over Limfjordens blå bølger ligger et sted, hvor stress og jag fordufter som dug for solen. Hotel Pinenhus har en historie som kongeligt privilegeret færgekro, der går næsten 300 år tilbage i tiden, og med sine moderne rammer har hotellet bevaret traditionen for hygge, god mad og afslapning midt i Limfjordslandets pragtfulde natur. Sådan en dag, hvor solen slår smut over den glitrende, blå fjord, finder I næppe mere idyllisk plet at spise morgenmad end på hotellets store terrasse på første parket til vandet.

Oplevelser

Det er en herlig start på en miniferie fuld af lokal kolorit og særprægede naturoplevelser. Besøg de hvide klinter på Mors og Limfjords-øen Fur, tag en smuttur til fiskerlejerne Klitmøller og Nr. Vorupør midt i imponerende Thy Nationalpark eller benyt lejligheden til at opleve Jesperhus Blomsterpark og vandland, der ligger kun 5 km fra hotellet.

Lige neden for hotellet kan I slentre langs stranden med udsigt til Sallingsundbroen, der forbinder Salling med Limfjords-øen Mors. Om sommeren er der dømt dasedage på stranden, og et mere dansk sommerlandskab finder I ikke at køre på udflugt i.

På alle tider af året rummer Salling og Mors et af Danmarks dejligste kulturlandskaber med små, snoede veje, der fører over grønne bakker med kig til fjord og hav, forbi gravhøje og gamle klosterruiner, slotte og historiske herregårde samt vejboder med hjemmedyrkede specialiteter, som de har en helt særlig tradition for her på egnen.

 

Prisen inkluderer:

  • 2 overnatninger i dobbeltværelse med udsigt over Limfjorden
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 flaske mousserende vin
  • 1 x 2-retters middag på ankomstdagen
  • Køkkenchefens 4-retters menu på dag 2
  • Fri wi-fi

 

Børnerabat v. 2 betalende voksne: Maks. 1 barn 0-3 år gratis i forældres seng. Maks. 2 børn 4-14 år ½ pris i forældres værelse.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies