Oplev verdenskulturarven i Stralsund

Glæd jer til at bo med en fantastisk beliggenhed, midt i hansestaden Stralsund i det historiske landskab ved Mecklenburg-Vorpommern, på et komfortabelt hotel med fine og moderne faciliteter og værelser. Beliggenheden bringer jer lige ind i centrum af den tyske østersøkysts legendariske stemning, hvor det maritime miljø og den friske havluft går hånd i hånd med 800 års historie. Fra hotellets pompøse entré træder I ud i de brostensbelagte gader med middelalderidyl og arkitektur fra storhedstiden i den gamle bydel, der også er på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Byens arkitektur afspejler den enorme rigdom, som stammer fra hansetiden, og stemningen er helt unik.

Byen

Byens imponerende silhuet af gotiske tårne troner over toppede brosten og bindingsværksidyl, men også shoppingmulighederne og udelivet på byens cafeer gør byen værd at besøge. Opholdet inkluderer bl.a. rabat på entre til Ozeanum Stralsund (800 m), og ved det historiske Katharinenkloster fra 1200-tallet kan I opleve det kulturhistoriske museum, så her finder I noget for enhver smag.

 

Oplevelser i området

Stralsund er porten til den smukke ø Rügen med stejle kridtklinter, lange strandpromenader og mondæne, gamle badebyer som fx Binz (45 km), Sellin (45 km) og Göhren (51 km). Tag turen over broen eller med båd fra havnefronten og oplev vendernes borg Kap Arkona eller den 117 meter høje Königsstuhl, der er en af Tysklands mest besøgte attraktioner.

Området omkring Stralsund byder også på et mangfoldigt naturliv fx i Vorpommersche Boddenlandschaft, som er en nationalpark kun nogle få kilometer fra Stralsund, med et rigt fugleliv og fine vandrestier, en naturoplevelse du ikke må gå glip af.

I kan også tage på en fantastisk dagsudflugt til den bilfri ø, Hiddensee, som er en kulturø, hvor I kan besøge gallerier og cafeer. Allerede i 1900-tallet var øen nemlig samlingssted for intellektuelle og kunstnere.

Hvis du er til golf, er der i golfsæsonen gode muligheder for at få græs under skoene på Golfpark Strelasund (30 km).

 

Afstand fra den dansk/tyske grænse 387 km.

 

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling.

 

Prisen inkluderer:

  • 3 overnatninger
  • 3 x morgenbuffet
  • 2 x 2-retters middag
  • Happy hour i baren hver dag kl. 17-18
  • Rabat (EUR 2,-) på entre til Ozeanum Stralsund
  • 10% rabat på greenfee hos Strelasund Golfklub
  • 10% rabat på havnerundfart
  • 10% rabat på sejltur til øen Hiddensee (fra april til oktober)

 

Børnerabat v. 2 betalende voksne: Maks. 1 barn 0-6 år gratis i forældres seng. Maks. 3 børn 7-12 år ½ pris i forældres værelse.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies