Velkommen til Klub NORDJYSKE
Har du spørgsmål eller ris/ros, er du velkommen til at sende os en mail
Hindsgavl Slot er en enestående kombination af et klassisk slot og et moderne hotel. Det ligger i naturskønne omgivelser ved Middelfart - direkte ud til Lillebælt. Det er svært ikke at blive betaget, når du nærmer dig det fynske slot, og at træde indenfor er som at være med i et eventyr, hvor historien stadig emmer i hver en krog.
Allerede når du kører ned ad slotsalleen, får du fornemmelsen af, at du er på vej ind i en anden tid, hvor der venter høj kvalitet, romantik og ekstra meget forkælelse. Haven og parken er eneståendemed lysthuse, vandløb, bassiner og Lillebælt i baggrunden, og nærmeste nabo er naturparken Hindsgavl Dyrehave med dåvildt og krondyr.
Fredsaftale på Hindsgavl
Helt tilbage i 1200-tallet byggede kongen en borg her, og borgen og det senere slot har dannet rammen om flere store begivenheder i Danmarkshistorien. Således var det på Hindsgavl Slot, at Kong Frederik 6. i 1814 underskrev den fredsaftale, som betød, at Danmark måtte give afkald på Norge.
Kulinariske oplevelser
Køkkenets kulinariske oplevelser er værd at køre langt efter, og når årstiden gør det muligt, forsyner slottets egen køkken- og krydderurtehave kokkene med frisk frugt, grøntsager og krydderurter.
Søkøbstaden Middelfart
Hindsgavl Slot ligger ved Middelfart, som er en søkøbstad, hvis historie er tæt knyttet til farvandet Lillebælt, færgefart og de mange marsvin, som lever i bæltet. Middelfart var hjemsted for mange mindre handelsskibe og færgefart, før der kom bro mellem Fyn og Jylland, og i dag eksisterer der ti bevaringsværdige skibe i Middelfart Gl. Havn. Det er hyggeligt at gå på opdagelse i den gamle bydel, hvor snoede, smalle gader, gamle huse, rosenbuske og brosten sætter stemningen og et særligt præg på byen.
Prisen inkluderer: