Smag på Alsace

Hostellerie Saint Florent byder indenfor til en autentisk ferieoplevelse, hvor I får smagsprøver på alt det bedste fra Alsace: vinene fra den berømte vinrute, gastronomien fra det gode, franske landkøkken og den uformelle, hjertelige omgangstone på et hotel, der har været i familiens eje gennem generationer. I bor midt i en typisk alsacisk landsby, hvor tempoet er skruet helt ned og jeres skuldre automatisk vil sænke sig. Her er L'art de Vivre temaet under jeres lille, franske vin- og gourmetophold, og I bestemmer selv mængden af oplevelser og udflugter i dette pittoreske område af vinmarker og vinbyer mellem Strasbourg (39 km) og Colmar (71 km).

Hotellet og området

Jeres hotel i Oberhaslach ligger lige vest for vinruten, der begynder ved Marlenheim (18 km), løber gennem nabobyerne Mutzig (13 km) og Dorlisheim (15 km) og fortsætter gennem den ene postkortidyl efter den anden hele vejen til Thann (119 km). Her kan det anbefales at besøge romantiske Riquewihr (66 km) og ikke mindst hovedbyen Colmar, hvor turisterne flokkes i det berømte kanalkvarter "lille Venedig".

I kan også benytte hotellets placering for foden af bjergkæden Vogeserne som udgangspunkt for naturskønne vandre- og cykelture, fx ind til det lille lokale vandfald Nideck (8 km). Måske får I øje på en stork, de trives i bedste velgående her i det frodige vinland eller I kan tage turen til Obernai (20 km), hvor storkene har reder på tårne og skorstene omkring den gamle bymur.

 

Vin og kål

Det er ikke kun vin, der dyrkes med stor kærlighed i dette område, I er også havnet i kålens gastronomiske mekka. Det er en hyggelig oplevelse at rejse langs den officielle kål-rute, hvor I får et lidt andet syn på den særlige alsaciske delikatesse. La Route de la Choucroute går fx gennem Obernai, hold øje med skiltene og slå jer ned på en frokostrestaurant med kål på menuen. Strasbourg er kålrutens endestation, og her er det helt oplagt at spadsere gennem den idylliske, gamle bydel La Petite France og kigge indenfor i byens imponerende domkirke, Cathédrale Nôtre-Dame. Efter en dag fuld af oplevelser kan I glæde jer til at vende hjem til Hostellerie Saint Florent, hvor der hver aften serveres en god madoplevelse, ofte på solterrassen omgivet af vinlandets krydrede skumring, et helt naturligt punktum på dagen under et gourmetophold i Alsace.

 

Afstand fra den dansk/tyske grænse 907 km.

 

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling.

 

Prisen inkluderer:

  • 5 overnatninger
  • 5 x morgenbuffet
  • 3 x 3-retters middag
  • 1 x 3-retters middag inkl. lille vinmenu på ankomstdagen
  • 1 x 4-retters gourmetmenu lørdag aften
  • Velkomstdrink
  • Vinsmagning hos vinhuset Lindenlaub i Dorlisheim

 

Børnerabat v. 2 betalende voksne: Maks. 1 barn 0-5 år gratis i forældres seng. Maks. 2 børn 6-14 år ½pris i forældres værelse.

 

Vinsmagning på Domaine Lindenlaub i Dorlisheim

Opholdets inkluderede vinsmagning foregår hos familien Lindenlaub i vinbyen Dorlisheim (15 km), der ligger på den officielle vinrute. Der har været tradition for vindyrkning i familien Lindenlaub siden 1759, og i dag er vinhusets traditionelt og økologisk dyrkede vinmarker spredt over 10 hektar omkring Dorlisheim og Mutzig. Under vinsmagningen får I mulighed for at smage på fem forskellige vine. Nærmere tidspunkt aftales med hotellet ved ankomsten.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies