Sommer ved Himmelbjerget

Hotel Ry ligger i et af de mest romantiske, danske sommerlandskaber, der findes. Ry er indbegrebet af dansk provinsidyl og har en helt central placering i hjertet af Søhøjlandet, der bølger sig i bakke-dal mellem Silkeborg og Skanderborg. Få meter fra hoteldøren kan I komme på sejltur med en af de hyggelige Hjejle-både, og på en time kan I være i Legoland i Billund eller Givskud Zoo på årets sommerudflugt.

Ry stationsby er nærmest bygget op omkring jeres hotel, og her er dømt hygge og historie i flotte rammer. Hotel Ry har et godt ry på det kulinariske plan med egen gastropub og delikatessebutik, og I er inviteret til at smage på lækkerierne på denne sommerferie.

 

Måske får I lyst til at leje en kano (200 m) og brænde nogle af kalorierne af på Silkeborgsøerne, og ellers er der flere smukke, gamle sejlskibe, I kan hoppe på, som sejler i fast rutefart til Himmelbjergets fod og Silkeborgs hyggelige havn (19 km). Måske er det i år, I endelig skal en tur på Himmelbjerget, hvor I kan tage traveturen til udsigtstårnet og blive belønnet med panoramaet fra 147 meters højde.

 

Se mere om hotellet og få flere tips til oplevelser under Bestilling

 

Prisen inkluderer:

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x 2-retters middag i Ry'tteriet eller Ry Gastropub
  • 1 glas øl eller vin til velkomst
  • Fri wi-fi

 

Børnerabat v. 2 betalende voksne: Maks. 2 børn 4-11 år ½ pris i forældres værelse. Maks. 1 barn 0-3 år gratis i forældres seng.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies