Tre dage i historiske og romantiske rammer

Smukt beliggende midt på Sjælland finder du Kragerup Gods, blot 90 km fra henholdsvis København og Odense. Det smukke hvide gods er omgivet af en voldgrav og store skove.

 

Godsets historie

Kragerup Gods' historie går tilbage til 1327, og blandt godsets ejere gennem århundrederne findes en række af Danmarks største adelsmænd, bl.a. admiral Peder Skram i 1500-tallet og kong Christian 4.s kansler Christian Friis i begyndelsen af 1600-tallet. 

Siden 1801 er godset gået i arv i familien Dinesen, der bl.a. tæller forfatteren Karen Blixen, som i sine unge dage jævnligt kom på familiebesøg på Kragerup. Da Erik Dinesen overtog Kragerup i 1960 blev parken omlagt, og hovedbygningen blev moderniseret fra A til Z. Siden 1986 har Kragerup været drevet af Erik Dinesens datter Birgitte Dinesen, der er 8. generation på Kragerup. Hun forklarer, at Kragerup er et gods og ikke et slot, da man kun må bruge betegnelsen slot, hvis der har været kongeligt blod i slægten. Det fortælles også, at der er en hvid dame, som spøger i hovedbygningen. Men hun er af den venlige slags og sammen med uglerne værner hun om godset og familien.

 

Aktiviteter

Der er mulighed for forskellige aktiviteter som fx gå- og løbeture i skoven og i parkens trætoppe i 25 meters højde kan I teste jer selv i ekstremsporten Kragerup Go High. Der er gratis adgang til spa-området for alle gæster. Børn er velkomne i wellnessområdet mellem 10.00-14.00.

 

Prisen inkluderer:

  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x køkkenchefens 2-retters godsmenu baseret på årstidens råvarer
  • 1 x køkkenchefens 3-retters godsmenu baseret på årstidens råvarer 

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies