Tre dage i Nordsjælland - forkælelse og gastronomi

Skjalm Hvide Hotel ligger centralt i Nordsjælland, kun 30 km fra København. Skjalm Hvide Hotel er opkaldt efter den sjællandske stormand Skjalm Hvide, der bl.a. opførte kirken i Jørlunde, der er kendt for sine kalkmalerier og er en af Sjællands ældste. Som gæst på Skjalm Hvide Hotel er du tæt på seværdighederne i København og Nordsjælland, f.eks. Kronborg Slot, Fredensborg Slot, Frederiksborg Slot, Det Nationalhistoriske Museum, Roskilde Domkirke, Louisiana og meget andet.

Oplev også de lokale perler som J. F. Willumsens Museum, Jægerspris Slot eller Frederikssund Vikingeboplads eller få dejlige naturoplevelser, som fx en gåtur langs Fjordstien eller Nordskoven ved Jægerspris, hvor du kan se de tusindårige ege, bl.a. Kongeegen der regnes for Europas ældste levende væsen. Ikke langt fra hotellet finder du Buresø, hvor der er badebro og mulighed for at fiske. I de omkringliggende skove finder du nogle af landets bedste mountainbikeruter.

 

Med dette tilbud kan du se frem til at overnatte i et af de ny-renoverede værelser og begge dage kan du nyde de skønne 3-retters menuer i hotellets restaurant. Du vil også opleve, at personalet giver den type service, man kun oplever på et familiedrevet hotel.

 

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning
  • 2 x morgenmad
  • 2 x velkomstdrink
  • 2 x 3-retters menu

 

Ankomst mandag til torsdag frem til 21. december 2018.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies