Australien og Singapore

Australien er ikke bare et land. Australien er en verdensdel, der byder på et krystalklart hav, verdens længste koralrev, kolossale ørkenområder og charmerende storbyer. Du bliver på denne helt fantastiske rejse introduceret til frodige regnskove, et eksotisk dyreliv, nogle af verdens flotteste strande, et betagende koralrev og en ørken med majestætiske røde klipper. Glæd dig til at opleve et kontinent med en levende historie og et hektisk storbyliv med arkitektur i verdensklasse. Rejsen er inkl. to dage med oplevelser i Singapore.

Program:

Dag 1: Afrejse fra Aalborg til København og videre med Singapore Airlines. Undervejs vises der film og der serveres mad og drikke.

Dag 2: Ankomst til Singapore. Oplevelserne begynder med en sightseeingtur i byen, hvor du bl.a. ser det gamle parlament, Merlion Park og China Town, inden turen slutter ved National Orchid Garden, Singapores første UNESCO-sted. I parken findes mere end 60.000 orkideer. Efter ankomst til hotellet er der mulighed for en spadseretur i området.

Dag 3: Formiddagen er på egen hånd. Kl. 12.00 køres til Gardens by the Bay, en naturpark i Singapore. Her er der frokost og mulighed for at opleve parken. Herefter køres der til lufthavnen og rejsen fortsætter til Australien.

Dag 4: Efter flyskifte i Sydney venter en dag fyldt med kontraster: fra metropolen Singapore til den røde ørken Ayers Rock eller Uluru, som den oprindelige befolkning kalder stedet. Efter ankomst til hotellet er der mulighed for at slappe af ved swimmingpoolen eller nyde området. Om aftenen venter en dejlig buffetmiddag i hotellets restaurant.

Dag 5: Solopgang over Ayers Rock er et “must”, derfor starter dagen tidligt, så du kan opleve det fantastiske syn, når de første solstråler rammer stenen. Herefter er der mulighed for at gå en tur rundt om Ayers Rock. Efter et middagshvil på hotellet går turen over til The Olgas. Dagen afsluttes med solnedgang over Ayers Rock og efterfølgende middag ude i ørkenen.

Dag 6: Med fly til Sydney. Efter ankomsten køres direkte til hotellet.

Dag 7-8: Oplev Sydney til fods og med offentlige transportmidler, da det er en nem og effektiv måde at komme rundt. Du skal en tur ind i Sydney Opera House, opleve Sydney Harbour Bridge samt omgivelserne ved The Rocks, stedet, hvor de første Europæere bosatte sig, og Darling Harbour, der i dag er et rekreativt område, men for få år siden en travl industrihavn.

Inden afrejse orienterer Our World om mulighederne for at opleve en forestilling i Operahuset.

Dag 9: Oplev ”Blue Mountains”. Dette smukke område er beliggende tæt på Sydney og første stop er ved et dyreinternat, hvor de hjælper koalaer, der er kommet til skade. Videre ind i området med stop ved forskellige udsigtspunkter, hvor du kan nyde naturen. Sidst på eftermiddagen retur til hotellet.

Dag 10: Med fly fra Sydney til Cairns.  

Dag 11: En dag på egen hånd til afslapning. Rejselederen står også klar med gode råd og ideer.

Dag 12: Sejltur til Great Barrier Reef. På turen besvarer besætningen spørgsmål og fortæller om revet. Fremme ved revet er der mulighed for at låne dykkerbriller, snorkel og redningsvest. Er du til dykning med iltflasker kan dette også arrangeres. Livet og mangfoldigheden på og ved revet er fascinerende med koralfisk overalt og en sigtbarhed, du ikke er vant til gør oplevelsen unik, også for ikke-svømmere. Sidst på eftermiddagen er du tilbage på hotellet.

Dag 13: Besøg i den lille by Kuranda. Rejsen foregår med tog, hvorfra der er udsigt til den fantastiske regnskov i området. I Kuranda er der mulighed for en gåtur i regnskoven, før der er tid på egen hånd. Efter en dejlig dag kører en bus dig tilbage til hotellet i Cairns.

Dag 14: En dag på egen hånd til afslapning. Rejselederen står også klar med gode råd og ideer.

Den sidste aften i Australien afsluttes med fælles middag på hotellet eller på en restaurant i byen.

Dag 15: Afrejse fra Australien. Efter et hurtigt flyskifte i Singapore fortsætter turen mod Danmark.

Dag 16: Ankomst til København og videre til Aalborg.

 

I september afholdes der afrejsemøde, hvor rejsen gennemgås og du får mulighed for at hilse på dine rejsefæller. Nærmere information følger. 

 

Se hele den spændende rejsebeskrivelse her.

 

Prisen inkluderer:

  • Alle flyrejser jf. rejsebeskrivelsen
  • Måltider og drikkevarer på oversøiske flyvninger
  • Overnatninger på 4- og 5-stjernede hoteller jf. rejsebeskrivelse
  • Morgenmad dagligt
  • 1 x frokost i Singapore
  • 2 x aftensmåltider ved Ayers Rock
  • Frokost på turen til Great Barrier Reef
  • 1 x aftensmad i Cairns
  • 2 x sightseeing i Singapore
  • Sightseeing ved Ayers Rock
  • 2-dages sightseeing i Sydney
  • Heldagstur til Blue Mountains
  • Heldagstur til Great Barrier Reef
  • Heldagstur til Kuranda
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
  • Alle transporter fra og til lufthavne
  • Alle entreer jf. rejsebeskrivelsen

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer og måltider der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen
  • Drikkepenge
  • Forsikringer – bemærk de gule og blå sygesikringskort dækker ikke

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies