Bestigning af Kilimanjaro – Afrikas tag

En trekkingrejse, du aldrig glemmer. Klub NORDJYSKE tilbyder i samarbejde med Rickshaw Tours & Travel denne spændende og udfordrende trekkingrejse. Drømmer du om at udfordre dig selv med Afrikas højeste bjerg? Så træk i dine vandrestøvler og sæt kurs mod Kilimanjaro. Målet er at nå toppen Uhuro Peak og undervejs teste din mentale og fysiske styrke. Grib muligheden for at få dit livs største udfordring og mest intense rejseoplevelse. Du kommer hjem med ro i sindet og adrenalin i kroppen.

Rickshaw Tours & Travel er stolte over deres bæredygtige Kilimanjaro-trek. De passer på dig, på miljøet og på deres afrikanske samarbejdspartnere. Der er altid indlagt ekstra tid til akklimatisering og bureauet samarbejder kun med de allerbedste lokale guider. Med på rejsen har du en erfaren dansk rejseleder, som har besteget Kilimanjaro flere gange.

 

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra Aalborg med KLM via Amsterdam til Kilimanjaro International Airport, Tanzania, hvortil du ankommer om aftenen.

Dag 2: Walking safari i Arusha National Park, der ligger ved foden af Mount Meru. Du får mulighed for at opleve en bid af det vilde dyreliv og savannens flora og fauna. Den medbragte frokost nydes i det fri og du får mulighed for at lære dine rejsefæller at kende.

Dag 3: Du bliver hentet ved lodgen og kørt til indgangen til Marchame Gate, som er udgangspunkt for dit trek. Her mødes gruppen med Rickshaw Travels erfarne bjergbestignings-team, som i samarbejde med de lokale guider vil sørge for et højt kvalitetsniveau. I dag når du op i en højde af 2.835 meter. Dagens trek er på ca. 11 km, som tilbagelægges på 5-7 timer.

Dag 4: Vandredagene starter hver morgen med et solidt morgenmåltid, så du har brændstof til at gå de mange timer hver dag. Det arbejdsomme mandskab pakker telte og tasker sammen og er højst sandsynlig på farten, inden du selv er, for at nå til den næste camp. I dag når du til Shira basecamp i en højde af 3.850 m. Dagens trek er på 5,2 km, som tilbagelægges på 5-7 timer.

Dag 5: I dag skal du mærke den tynde luft i 4.000 meters højde. Dagens vandretur tager dig op i 4.600 meters høje, hvorfra du begiver dig nedad til 3.970 meter. Du kan se frem til en camp, der ligger med en betagende udsigt.

Dag 6: Dagen i dag byder på nogle af de mest varierende og udfordrende terræner og landskaber, som du oplever på hele turen. Der vil være lidt let klatring på store sten, og ligeledes skal du forbi ’Kissing Rock’, som altid vækker begejstring. Dagens trek er på ca. 6,6 km og ender i ca. 4.000 meters højde. Eftermiddagen benyttes til ekstra akklimatisering.

Dag 7: Efter morgenmad fortsætter du med at vandre gennem det alpine ørkenområde. Du oplever goldt og bart terræn og temperaturen falder markant. Du når Barafu Camp og lærer lejren at kende, inden det bliver mørkt. Inden nattens udfordringer, der tager dig det sidste stykke op til Kilimanjaros top, er der tid til at spise og slappe af.

Dag 8: Du bliver vækket kl. 23.00 for at påbegynde den sidste store opstigning og opleve turens højdepunkt. Omkring midnat begynder den store vandring i nattens mulm og mørke op ad Kilimanjaros sidste strækning. Omkring kl. 05.00 skulle du gerne nå til Stella Point i 5.685 meters højde, forhåbentlig i tide til at se solen stå op over bjerglandskabet. Du mangler kun 140 højdemeter mod Uhuro Peak i 5.895 meters højde.

Dag 9: Du har overnattet i Mweka Camp i en højde af 3.100 meter. Du er gået tidligt til ro efter et begivenhedsrigt og trættende døgn. Efter morgenmad fortsætter nedstigningen gennem den smukke skov. Gruppen når parkindgangen efter 3-4 timers vandring, bedriften fejres og alle får udleveret certifikater og bevis på, at du har besteget Afrikas højeste bjerg. Der tages festlig og rørstrømsk afsked med guider, portere og kokke, hvorefter du køres til lodgen i Moshi, hvor der er tid til et tiltrængt bad og afslapning ved den lille pool.

Dag 10-11: Du spiser morgenmad på lodgen og kan ellers se frem til en dag i dit eget tempo. Det er også dagen, hvor der er mulighed for at begive sig på safari og se Afrikas vilde dyr eller begive sig til Zanzibar for at nyde Det Indiske Ocean og de kridhvide strande. Om aftenen bliver alle afhentet af chaufføren og køres i lufthavnen, hvorfra du skal flyve hjem til Danmark, fyldt med gode minder om en særlig rejse til Kilimanjaro og Tanzania.

 

Se hele den spændende rejsebeskrivelse her.

                     

Prisen inkluderer:

  • Fly Danmark – Tanzania t/r
  • Walking safari
  • Trekking 7 dage / 6 nætter
  • Indkvartering i telte på bjerget
  • Ekstra akklimatiseringsdag
  • Alle relevante parkgebyrer
  • 3 daglige måltider samt vand og varme drikke (te, kaffe og kakao) på Kilimanjaro
  • Entré for bjergbestigningsteam
  • 3 overnatninger i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • Al transfer lufthavn – hotel t/r
  • Erfaren dansk rejseleder
  • Erfarent bjergbestigningsteam og guider

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkepenge til guide, kok, portere etc.
  • Personlige udgifter til fx kommunikationsgebyr
  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Visa
  • Vaccinationer
  • Andet som ikke er nævnt specifikt i programmet

 

Rickshaw Tours & Travel er et rejsebureau med nordjysk forankring og kontor på Østre Kanalgade 16 i Aalborg. Siden 1988 har Rickshaw Tours & Travel designet skræddersyede rejser af høj kvalitet, og med etablering af kontoret i Aalborg i 2014 har Rickshaw Gruppen direkte tilstedeværelse i Danmark, Tanzania, Kenya, Rwanda, Indien, England og Canada.

 

Det er Einar Mark Christensen, der sammen med sin datter og søn, Nana og Mathias, er ansvarlig for Rickshaw i Aalborg. Einar har mere end 290 Afrika-rejser bag sig og har over en periode på 40 år rejst på det afrikanske kontinent. Sammen med tre kollegaer bemander Familien Christensen kontoret i Aalborg, hvor alle er velkomne til at komme forbi og høre om de muligheder, der måske venter ude i horisonten.

Tryghed er et kardinalpunkt for Rickshaw Tours & Travel, og der er altid en dygtig dansk rejseleder med, når en gruppe tager afsted ud i verden.

 

Rickshaw Tours & Travel er medlem af Rejsegarantifonden No. 2530

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies