Det bedste af Vietnam - fra det betagende nord til det fortryllende syd

Det bedste af Vietnam venter dig på denne unikke og eventyrlige rundrejse fra nord til syd. Østens perle byder på naturoplevelser, som er de færreste forundt og du oplever kulturen, møder det stolte folk og kommer helt tæt på landets historie og udvikling, når du besøger de mest betydningsfulde seværdigheder i landet.

NILLES Rejser har sammensat en rundrejse, hvor du oplever Vietnam, fra den livlige by Hanoi og den eventyrlige Halong Bay i nord til Østens største delta, Mekong Deltaet i syd. Tag med og bliv forblændet af et af Sydøstasiens smukkeste lande, når du udforsker Vietnam til lands og til vands.

 

Program:

Dag 1: Afrejse fra Aalborg via København til Bangkok, hvorfra rejselederen flyver med til Hanoi.  

Dag 2: Ankomst til Hanoi. Efter et kort hvil skal du besøge Ngoc Son Templet, som ligger idyllisk og fredfyldt i søen Hoan Kiem. Herefter tager cykeltaxaer dig med gennem de 36 handelslaugs gader, hvor hver gade har vietnamesiske specialiteter. Dagens middag spiser du på din vej gennem Hanois Street Food.

Dag 3: Turen går sydover til Hoa Lu, der var hovedstad i kejser-dynastierne Dinh og Le tilbage i det 11. århundrede. Du skal se resterne af den prægtige by i det mystiske natursceneri og efter frokost på lokal restaurant går turen til Trang An, et af Sydøstasiens smukkeste naturområder. Aftenen er til fri disposition.  

Dag 4: I dag skal du besøge Ho Chi Minhs Mausoleum, det sidste hvilested for den ikoniske, vietnamesiske leder. Du får historien om Vietnams kamp for at frigøre sig fra Frankrigs kolonimagt og om Ho Chi Minhs liv. Herefter er der frokost. Dagens program slutter med besøg ved den smukke One Pillar Pagode, Citadellet of Thang Long og på det spændende Temple of Literature. Eftermiddagen er til fri disposition og dagen slutter med aftensmad på lokal restaurant.

Dag 5: Der køres til havnebyen Halong Bay, hvor dit eventyrlige krydstogt med det smukke, autentiske skib Pelican Cruise begynder. Skibet sejler dig rundt i den smukke Halong Bay mellem 3000 sandstensformationer, der skyder op fra det sydkinesiske øhav og er et imponerende skue. I bugten findes også en flydende landsby, hvor der dyrkes perler. Turen fortsætter mellem de jungle-beklædte øer, mens du nyder stilheden, udsigten og de eventyrlige rammer. Om aftenen vil skibets kok give en demonstration af sin madlavning. Overnatning på skibet.    

Dag 6: De morgenfriske anbefales at se solopgangen over de grønne sandstensformationer. Der er også mulighed for at deltage i Tai Chi på dækket inden morgenmaden. Tilbage på fastlandet køres til Hanoi Lufthavn, hvorfra der er en times flyvning sydpå til den store industriby Danang og herfra videre sydpå til Østens måske mest charmerende by Hoi An.   

Dag 7: Efter morgenmaden skal du på cykeltur i lokalområdet udenfor Hoi An. Der cykles gennem små landsbyer og rismarker, og du fornemmer det lokale farmerliv i det centrale Vietnam. Der er frokost på turen og efterfølgende besøg på en stor grønsagsfarm. Om eftermiddagen er der byvandring gennem det charmerende Hoi An.

Dag 8: Dagen er til fri disposition. Rejselederen hjælper gerne med forslag til udflugter.

Dag 9: Besøg ved tempelkomplekset My Son. Der er frokost i My Son og resten af dagen er til fri disposition.

Dag 10: Med fly til Ho Chi Minh City eller Saigon, det gamle navn, som de lokale bruger. Efter frokost på lokal restaurant er der byrundtur i Saigon.  

Dag 11: Tur til Cu Chi med besøg ved Viet Cong oprørernes tunnelsystem og retur til Saigon først på eftermiddagen. Om aftenen er der mulighed for at tilmelde sig AO Show i Saigon Opera House og derefter middag på Hoa Tuc Restaurant. Show inkl. middag koster kr. 400,- og bestilles ved tilmelding.

Dag 12: Oplev det store Mekong Delta med bådtur på det flydende marked og på de små kanaler.  Herefter retur til Saigon.  

Dag 13: Dagen er til fri disposition. Rejselederen giver gerne forslag til udflugter. Om aftenen er der afskedsmiddag.

Dag 14 og 15: Brug den sidste dag i Vietnam til oplevelser på egen hånd, inden turen sidst på eftermiddagen går til lufthavnen. Der flyves via Bangkok retur til København og videre med fly til Aalborg med bagagen fuld af uforglemmelige oplevelser. 

 

Du bor på centralt beliggende hoteller med rigtig fin standard. Alle værelser har bad og toilet. Se mere om hotellerne på www.nilles.as/vietnam.

  

Prisen inkluderer:

  • Fly Aalborg/København – Vietnam tur/retur
  • Mad på fly tur/retur
  • Fly Bangkok – Hanoi
  • Indenrigsfly Hanoi – Danang
  • Indenrigsfly Hoi An – Saigon
  • Transfer lufthavn – hotel tur/retur
  • Bådtur i Trang An
  • Halong Bay cruise med 1 overnatning på Pelican Cruise
  • 11 overnatninger på forskellige hoteller
  • 12 x morgenmad (fra dag 3)
  • 8 x frokost
  • 4 x middag
  • Alle nævnte udflugter inkl. entréer
  • Engelsktalende lokalguider
  • Dansk rejseleder (møder gruppen i Bangkok)

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies