Højskolesang og klassisk højskole

Brandbjerg Højskole inviterer til en højskoleuge med masser af højskolesang og klassiske højskoledyder som foredrag, debat, morgensamlinger og kultur- og naturture ud af huset.

Højskolesangbogen er den næstmest solgte bog i Danmark, kun overgået af biblen. Det siger noget om dens tyngde og værdi i den danske kultur. Alle kender højskolesangbogen og ikke mindst de kære sange, vi alle kan synge med på. Selve fællessangen er også en del af vores danske DNA, og noget vi som danskere kan være stolte af. I denne uge skal du synge “af karsken bælg” med masser af højskolesang hver dag, både til morgensamling og i løbet af dagens øvrige program. Du skal møde dygtige sangskrivere og spændende foredragsholdere og ikke mindst på en dejlig tur til Endelave.

 

Kursusprogram

Mandag:

Kl. 15.30-16.15: Ankomst

Kl. 16.30: Rundvisning på skolen og Brandbjergs Historie.

Kl. 19.30-20.30: “Så syng da Danmark”. Du skal synge en masse nye og gamle højskolesange og høre om baggrunden for dem.

Tirsdag:

Kl. 08.30-9.00: Morgensamling

Kl. 10.00-12.00: Forstander Simon Lægsgaard om at skrive sange til højskolesangbogen.

Kl. 14.00-16.00: Grundtvig, Grundtvig, Grundtvig. Der dykkes ned i Grundtvigs sangunivers.

Kl. 19.30: “Da jeg var barn”. Et hyggeligt spil, hvor dine historier kommer i fokus.

Onsdag:

Kl. 08.30-09.00: Morgensamling

Kl. 09.30-11.00: Cornelis og jeg. Koncertforedrag om Cornelis Vreeswijks liv.

Kl. 13.00-14.00: Gåtur i parken omkring højskolen

Kl. 14.00-16.00: De nye sange i højskolesangbogen.

Kl. 19.30: Friaften.

Torsdag:

Kl. 08.30-09.00: Morgensamling

Kl. 09.30: Erik Sommer: Den, som mærker, at græsset gror … Et højskoleforedrag med sange og fortælling om historierne bag sangene.

Kl. 14.00-16.00: På udflugt i herregårdslandskabet med naturvejleder.

Kl. 19.30: Folkedans for alle v/ Hanne Mols.

Fredag:

Dejlig heldagstur til Endelave, øen som kaldes Kattegats perle. Du er tilbage på Brandbjerg til aftensmaden.

Kl. 19.30: Sangaften: De ringer, vi spiller! Kursisterne bestemmer sangene.

Lørdag:

Kl. 08.30-09.00: Morgensamling

Kl. 09.30: Christian Foged: Jeppe Aakjær – hans liv og sange.

Kl. 14.00-16.00: Jørgen Carlsen: Højskolesangbogen anno 2020.

Kl. 18.00: Festmiddag.

Søndag:

Kl. 08.30-09.30: Forlænget morgensamling med masser af sang

 

Se mere om kurset her.

Se mere om Brandbjerg Højskole her.

 

Prisen inkluderer:

  • 6 overnatninger i delt dobbeltværelse
  • Helpension inkl. festmiddag
  • Gratis vand, kaffe og te. Vin, øl og sodavand kan tilkøbes.
  • 5 foredrag
  • 2 sangeftermiddage og 1 sangaften
  • Folkedans
  • 1-dagstur til Endelave
  • Udflugt i herregårdslandskabet med naturvejleder

 

Indkvartering i delt dobbeltværelse. Alle værelser har eget bad og toilet.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies