Langtidsferie på Costa Tropical i Spanien

Området øst for Malaga er en del af Costa del Sol, men har, på grund af sit særlige mikroklima med ca. 5 grader mere på temperaturskalaen, fået tilnavnet Costa Tropical. I modsætning til området på den vestlige side af Malaga har Costa Tropical bevaret sin autentiske atmosfære og charme.

 Prisen inkluderer:

  • Fly Aalborg - Malaga t/r
  • Transfer Malaga lufthavn - hotel t/r
  • 21 nætter i delt dobbeltværelse på hotel Bahia de Almunecar ****
  • Halvpension inkl. ¼ flaske vin og ½ flaske vand til middagen
  • Dansk rejseleder
  • 3 udflugter

 

Midt i området ligger den mere end 3000 år gamle by Almunecar med hyggelige gamle huse og gader. Byen er den 3. ældste by i Spanien og her havde fønikerne saltkar, hvor de saltede fisk, der blev solgt i hele Middelhavsområdet og vandet blev ledt ned fra bjergene via akvædukter, som stadig kan ses flere steder i byen og omegnen. Området inde i landet består af en række smukke landsbyer med hver deres skikke og traditioner.
Klub NORDJYSKE og Euro Tourist har sammensat et spændende 3-ugers ophold på et 4-stjernet hotel midt i Almunecar. Morgenmad og aftensmad er inkluderet, og det samme er tre spændende udflugter.

Udflugterne:

Halvdagstur i Almunecar: En spændende byrundtur til fods i den smukke gamle bydel i Almunecar, hvor du ser de flotte historiske bygninger fra den romerske og mauriske tid.

Pampaneira – Portugos – Alpujarras: En spændende heldagstur til det smukke bjergområde Las Alpujarras, som er en del af den store nationalpark  Sierra Nevada. Først køres et stykke langs kysten, hvorefter turen går ind i landet gennem frodige bakker og smukke dale. Turens første mål er den idylliske bjerglandsby Pampaneira, som er en af ​​flere maleriske hvidkalkede landsbyer der ligger i området. Den lille landsbys centrum er det smukke torv, hvor du bl.a. finder den gamle  kirke fra 1500-tallet, Iglesia de Santa Cruz. Kirken er sjovt nok flankeret af flere barer og kunsthåndværkbutikker. Du skal besøge vævemuseet og en sæbefabrik, herefter tid på  på egen hånd. Turen går videre til Portugos og Fuente Agria, der ligger 1.300 meter over havets overflade. Her skal du se Chorrerón de Pórtugos, et smukt vandfald, hvis vand reflekterer klippernes rødlige og orange farver, når det falder gennem klipperne. Fuente Agria de Pórtugos er en kilde, hvis vand har helbredende egenskaber og er en af ​​hovedattraktionerne i Las Alpujarra.

Nerja og den hvide landsby Frigiliana: Heldagstur til nogle af solkystens perler. Først den lille by Nerja, hvor du først får en tur i det storslåede underjordiske rige i Nerja Grotten, der i dag er en af Spaniens store turistattraktioner. Her kan du beundre de overraskende geologiske formationer med stalaktitter og stalagmitter (drypsten og søjler), som har givet stedet navnet ”forhistorisk katedral”, og se de imponerende haller, gallerier og forhistoriske hulemalerier. Herefter videre til den charmerende kystby Nerja, hvor der er tid på egen hånd til at besøge Europas Balkon med en spektakulær udsigt over kystlinjen. Turen slutter dagen i bjergbyen Frigiliana, som er en af de mest charmerende hvide landsbyer ”pueblo blanco” i Andalusien med dens velbevarede mauriske centrum, hvor en labyrint af smalle snoede trappegader og hvidkalkede blomsterudsmykkede huse danner et unikt bybillede.

Hotellet

Du skal bo på Bahia de Almunecar ****, ét af de mest moderne hoteller på Costa Tropical. Hotellet ligger mellem den store strand i Almunecar og den gamle bydel. Hotellet har stor udendørs swimmingpool på taget og spa med indendørs pool, jacuzzi og tyrkisk bad med mulighed for mange forskellige behandlinger. Værelserne har badeværelse med brusebad/badekar og hårtørrer, aircondition, pengeskab, tv, skrivebord, minibar, telefon og balkon. Vaskeriservice til rådighed.

 

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies