New York og Washington DC

Tag med Klub NORDJYSKE og OurWorld A/S på denne fantastiske tur til den vestlige verdens centrum. Rejsen giver et indgående indblik i byernes seværdigheder, historie og daglige liv. Du bevæger dig rundt i byerne med subway, bus og til fods og oplever byernes puls.

Aase og Poul Damgaard fra Aars rejste til New York og Washington med Klub NORDJYSKE og OurWorld i foråret 2019, og skriver:
"Vi vil bare lige kvittere for en fantastisk og veltilrettelagt rejse, som vi kom hjem fra for en uge siden. Det var en stor oplevelse, og hvor alt fungerede fint. Dette skyldes ikke mindst vores rejseleder Søren Tidmand, som var en super guide. Han var meget venlig og opmærksom på hver enkelt. Med stor viden og sikker hånd førte han os rundt til en masse spændende steder i de 2 byer. Ham vil vi gerne rejse med igen. Det var rart, at han var med fra rejsestart til slut."

Program:

Dag 1: Med fly fra Aalborg Lufthavn via Amsterdam til New York med ankomst lokal tid ca. kl. 16.30. Straks efter, at du har fået udleveret din bagage, køres til hotellet, som er beliggende på Manhattan. Efter ankomsten er der tid til at slappe lidt af, før rejselederen inviterer på en gåtur i hotellets nærområde.

Dag 2: Dagens oplevelser begynder med at sejle ud til Liberty Island, hvor du ser Frihedsgudinden. Fra 1892-1954 passerede mere end 20 millioner mennesker statuen på deres vej ind i det forjættede land. Inden de kunne komme videre, skulle de nemlig registreres og det skete på Ellis Island, der i dag er et fantastisk spændende museum, som viser, hvordan indvandrerne blev modtaget, før de fik lov til at komme videre.

Efter besøget på Ellis Island går du over på østsiden, herfra sejler du til Brooklyn og krydser den berømte Brooklyn Bridge til fods. Videre til Wall Street og ser lidt af det, som de hollandske indvandrere kaldte New Amsterdam, det var nemlig her de i 1626 grundlagde byen.

Dag 3: New York City udviklede sig fra syd mod nord, og du fortsætter i historiens fodspor på dagens vandring. Turen begynder ved Washington Square og fortsætter gennem Greenwich Village til SOHO, Little Italy og Chinatown, hvor du får mulighed for at se, høre, lugte og smage de forskellige bydele.  Efter at have passeret New York City Hall og St. Pauls Chapel kommer du til World Trade Center, hvor de store tårne engang stod. Du går en tur i 9/11 Memorial mindeparken og ser det 1776 fod høje Freedom Tower samt den helt nye subway station. For de, som ønsker det, er der mulighed for mod egenbetaling at komme op til One World Observatorium i 382 meters højde og se den imponerende udsigt ud over det sydlige Manhattan.

Dag 4: Efter morgenmaden skal du besøge Central Park. Oplevelserne begynder ved Dakota bygningen på 72. gade, stedet hvor John Lennon blev skudt i 1980. Du går gennem parken og oplever det liv, der er i den. Du skal selvfølgelig også se skulpturen af H.C. Andersen. Du ender ved den berømte gade 5th. Avenue og Silk District, som er New Yorks velhaverkvarter. 

Du skal også opleve Grand Central station, der hver dag besøges af ca. 750.000 mennesker og er meget mere end en togstation, faktisk en hel lille by.

Herfra er der kun kort vej til FN-bygningen, som er næste destination. Du ser bygningen udefra. Via 42. Gade fortsætter turen forbi New York Public Library til Empire State Building og Macy’s, som er et kæmpe indkøbscenter. Der bliver tid på egen hånd her. Du er tilbage ved hotellet sidst på eftermiddagen, så der er mulighed for fx at gå i teatret eller overvære en musical om aftenen.

Dag 5: I dag fortsætter turen med bus til Washington DC. Efter ankomsten til Washington DC begynder du med at besøge Arlington Cemetery, hvor du bl.a. ser John F. Kennedys grav og oplever vagtafløsningen ved den ukendte soldats grav. Herefter går turen til World War II Memorial, Martin Luther King Memorial, Lincoln Memorial og til sidst Korean and Vietnam Veterans Memorial.

Dag 6: Dagen begynder foran US Capitol, hvor du ser bygningen udefra. Our World vil forsøge at få billetter til en guidet rundtur i Capitol. Herefter fortsætter du til Union Station og videre til The White House. Efter at have set bygningen slutter turen ved The National Mall, hvor nogle af verdens allerbedste museer ligger. Der er nok at vælge imellem, bl.a. Air and Space Museum, American History Museum, Natural History Museum, Hirshhorn Museum og American Art Museum. Mulighederne er mange og der er gratis entre. Sidst på eftermiddagen er du tilbage på hotellet.

Dag 7: Først på eftermiddagen forlader du hotellet for at rejse hjemad. Flyet mod Europa afgår kl. 17.40.

Dag 8: Efter et flyskifte i Amsterdam denne morgen fortsætter turen til Aalborg.

For at få det fulde udbytte af rejsen bør du ikke være gangbesværet.

 I marts inviteres alle deltagere til et afrejsemøde, hvor de praktiske detaljer om rejsen gennemgås og du får mulighed for at møde dine rejsefæller.

 Se hele den spændende rejsebeskrivelse her.

 Prisen inkluderer:

  • Fly Aalborg-Amsterdam-New York //Washington DC-Amsterdam-Aalborg
  • Overnatninger på hoteller jf. program
  • Transport som beskrevet i programmet
  • Sejltur til Frihedsgudinden og Ellis Island
  • Morgenmad alle dage
  • Dansk rejseleder på hele rejsen

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer og måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Indrejsetilladelse til USA (USD 14) - OurWorld A/S hjælper meget gerne med dette

 

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies