Skiferie i Andorra med fly fra Aalborg

Det smukke lille bjergland Andorra ligger i de østlige Pyrenæer mellem Frankrig og Spanien. Landets største skiområde, Grandvalira, har 210 km pister og 80% af området har snemaskiner. Det er især dette, der gør området populært, og desuden er det en bonus, at folk, pga. de mange km pister, er spredt over et stort areal og derfor er der et minimum af kø ved lifterne.

Prisen inkluderer:
• Fly Aalborg-Barcelona t/r
• Transport til og fra hotellet
• Indkvartering på Hotel Guineu
• Halvpension
• 6-dages liftkort
• Dansktalende rejseledere

Du skal bo i Pas de la Casa, der er beliggende i 2100 meters højde, på grænsen mellem Andorra og Frankrig, og dermed Pyrenæernes højst beliggende skisportsby. I denne højde er der garanti for skiløb i hele sæsonen og i Pas de la Casa bor du kun 50 m fra pisten.
På pisten ned mod Pas de la Casa finder du en lang række hyggelige og billige barer og restauranter. Sun Tours stamrestaurant, Café Madison, som ligger lige ud til pisten, kan varmt anbefales og er meget populær blandt Sun Tours gæster. Der serveres altid store og velsmagende portioner, fadøl med højt skum, varm vin og gratis shots på den store udendørs terrasse, hvor solen bager hele dagen.

Byen er også et populært indkøbsområde, og her finder du et rigtigt stort udvalg af mode- og skisportsbutikker med alle de kendte mærkevarer.

I Pas de la Casa ligger barer og restauranter side om side og har noget af Grandvaliras bedste og mest aktive aften- og natteliv med stort udvalg af diskoteker og barer for hver en smag.

Du skal bo på Hotel Guineu, Sun Tours kat. 3+, et populært og familievenligt hotel med en perfekt beliggenhed i Pas de la Casa. Der er kun 200 m til centrum, hvor der er gode shopping-muligheder. barer og restauranter og kun 50 m til pisten.
Hotellet er familiedrevet og familien er med til at sørge for en hyggelige atmosfære. Der er gratis wi-fi på hele hotellet og skilockers til gratis afbenyttelse.

Opholdet er inkl. halvpension (morgenmad og aftensmad, ekskl. drikkevarer til aften). Morgenmad serveres fra buffet og aftensmad serveres enten fra buffet eller som valgfri menu.

Da transferbussen ikke må køre helt frem til hotellet, skal du selv bringe din bagage fra bussen til hotellet og retur til bussen.

Ski- og støvleleje:
6 dage fra ca. kr. 550,- pr. person for standardski og -støvler. Betales kontant i euro i transferbussen.

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies