Skotland – direkte fra Aalborg

Skotland er enestående natur, barsk højland, forrevne kyster, livlige pubber, charmerende landsbyer, maleriske borge og en barsk historie. På denne rundrejse med NILLES Rejser og Klub NORDJYSKE oplever I det bedste af landet og besøger blandt meget andet den smukke ø Isle of Mull. I skal se Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis, og sejle på Loch Lomond samt se The Bonnie, Bonnie Banks, hvor Bonnie Prince Charlie samlede højlandsklanerne. Turen sluttes af i Skotlands hovedstad Edinburgh, hvor I kan opleve det verdensberømte Military Tattoo-show.

Prisen inkluderer:
• Direkte fly Aalborg-Edinburgh t/r
• Let anretning på fly t/r
• 7 overnatninger i Skotland
• 7 x morgenmad
• 7 x aftensmad
• Buskørsel i lokal 4-stjernet bus
• Færge til Isle of Mull t/r
• Udflugter ekskl. entréer
• Dansk rejseleder

Se også rundrejse til Irland direkte fra Aalborg

Program:
Dag 1: Afrejse med fly fra Aalborg direkte til Edinburgh. Nord for Edinburgh krydses Forth-fjorden via en imponerende hængebro og snart er I i det skotske højland. Turens første overnatning er i Pitlochry, en hyggelig by, der har vundet mange priser for sin blomsterudsmykning og er præget af traditionel, skotsk byggestil. Har I lyst, kan I gå en lille tur med rejselederen og få mulighed for et besøg på en af de lokale pubber. Middag og overnatning på Fisher's Hotel.

Dag 2: Dagen begynder med et besøg på Skotlands mindste og hyggeligste whiskydestilleri, der naturligvis byder på en smagsprøve (tilkøb pris 12£). I besøger imponerende Blair Castle, som er en af Skotlands flotteste residenser. Herfra går turen gennem smukke landskaber med nogle af Skotlands højeste bjerge mod Spean Bridge og Fort Augustus. Herfra følges bredderne af den berømte sø Loch Ness, hvor I kan spejde efter det berygtede søuhyre “Nessie”. Der er overnatning og middag på Ben Wyvis Hotel i byen, Strathpeffer, der ligger tæt på højlandets hovedstad Inverness.

Dag 3: I dag går turen langs Skotlands smukke, forrevne nordkyst, hvor I bl.a. kan se den dybe kløft, Corrieshalloch Gorge. Der bliver også god tid til at opleve den frodige have, Inverewe Garden, hvor Golfstrømmen skaber et mildt klima, som gør det muligt for eksotiske planter at gro. Haven dækker mere end 20 hektar land og er hjem for over 2.500 forskellige planter og blomster.
Overnatning og middag på Ben Wyvis Hotel.

Dag 4: Via Fort Augustus når I frem til Fort William og Glenfinnan, hvor Bonnie Prince Charlie samlede højlandsklanerne, og hvor I kan gå ud til den spektakulære viadukt med de 21 buer, hvorfra udsigten er intet mindre end fantastisk. Herfra kører I tilbage til Fort William, hvor der er tid til en lille slentretur på gågaden i den hyggelige by, der ligger ved foden af Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis. Herefter sejles til øen Mull, hvor der er indkvartering og middag på Isle of Mull Hotel & Spa.

Dag 5: I Skotland findes mere end 790 øer, og det siges, at man på Isle of Mull kan se hele Skotland i miniformat. Øen har både barsk natur, bjerge, forrevne kyster og fritgående får der græsser på højdedrag. Tobermory er Mulls hovedby, hvor størstedelen af øens befolkning bor. Byens havnefront præges af smukke farverige bygninger, som står i skarp kontrast til den bagvedliggende natur. Nyd en dag på Mull, inden turen går tilbage til hotellet, hvor der er middag og overnatning.

Dag 6: Sejltur fra Craignure til Oban og videre mod Edinburgh. Undervejs er der tid til en smuk sejltur på den berømte sø, Loch Lomond, hvorfra I kan opleve The Bonnie, Bonnie Banks of Loch Lomond. I Edinburgh skal I bo på Hotel Ibis Styles Edinburgh, et godt, centralt beliggende hotel. Der er middag på en lokal restaurant og om aftenen er der mulighed for at opleve det verdensberømte Edinburgh Military Tattoo-show. Showet er et tilkøb og prisen er kr. 495,- pr. person (skal bestilles ved tilmelding til rejsen).

Dag 7: Der venter jer en oplevelsesrig rundtur i Edinburgh, hvor I bl.a. skal se den gamle middelaldergade, Royal Mile, Newtown med smukke borgerhuse fra 1700-tallet og kongefamiliens residens, Holyrood Palace. Turen slutter ved Edinburgh Castle, hvorefter der er mulighed for at besøge slottet eller måske tage på en slentretur i middelalderbydelen med dens mange forretninger og hyggelige spisesteder. Eftermiddagen er på egen hånd, og med alle Edinburghs fristelser og et hotel, der ligger helt centralt, er der rig mulighed for at begive sig ud på eventyr. Byen er berømt for sin helt specielle byplan og ikke mindst sine mange gode pubber, som der naturligvis bliver mulighed for at besøge efter middagen på en lokal restaurant.

Dag 8: Afrejse med fly fra Edinburgh direkte til Aalborg.

Der tages forbehold for programændringer.

I skal bo på typiske skotske hoteller, hvor alle værelser har bad og toilet. I må forvente, at den generelle hotelstandard er lavere end herhjemme. I Højlandet, hvor udbuddet af hoteller er lavt, er standarden mere traditionel og enkel og I kan måske opleve et par håndværksmæssige overspringshandlinger. Til gengæld er I sikre på at opleve den klassiske skotske gæstfrihed, som Højlandet er kendt for. Morgenmaden er oftest buffet i bedste britiske stil, mens aftensmaden varierer mellem gode 3-retters menuer og buffeter.

Se hele den spændende rejsebeskrivelse her

Prisen inkluderer ikke:
• Øvrige entréer
• Personlige udgifter
• Drikkevarer

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies