Sorrentohalvøen og Amalfikysten

Oplev Syditalien med smukke Sorrento, den unikke Amalfikyst og Ravello med de billedskønne udsigter. Gang på gang betages man af Syditaliens skønhed, det italienske køkken og italienerne og deres historie. Det er ikke uden grund og derfor har Albatros Travel på denne rejse lagt vægt på, at der er noget for alle sanser. Du smager på det gode italienske køkken på de inkluderede middage, din hjerne får vitaminer, når du lytter til foredrag, historier og skrøner af italiensekspert Kim Ferrigno og dine øjne betages af det smukke og særegne italienske landskab.

Albatros Travel har sammensat denne rejse til Syditalien i samarbejde med Klub NORDJYSKE og den danske rejseleder Kim Ferrigno. Kim er blandt de danskere, der har størst kendskab til Italien og italienske forhold. I 1995 modtog Kim prisen ”Tara d’Argento” af bystyret i Amalfi som anerkendelse af hans indsats for turismen. I 1999 tildelte de italienske turistmyndigheder Kim ”Premio Leonardo da Vinci”, da de udnævnte ham til verdens dygtigste arrangør af rejser til Italien. Som rejseleder deler Kim ud af sin viden med stor entusiasme og engagement.

Du flyver fra Aalborg til Rom og kører herfra sydpå, hvor du undervejs bl.a. passerer Napoli, Sorrento og vulkanen Vesuvio. Det dejlige 4-stjernede hotel er smukt beliggende i bjergene bag Vico Equense og er udgangspunkt for rejsens udflugter. Du får en lille byvandring i Vico Equense og i den gamle bydel i Sorrento. Du skal også opleve den tidligere maritime republik Amalfi samt den pittoreske bjergby Ravello.

Der er mulighed for tilkøb af udflugter til Napoli og Pompeji, hvis du ønsker det, og der er også tid til at slappe af eller tage ud på egen hånd, hvis du vil udforske dette dejlige område af Italien yderligere.

 

Program for rejsen:

Dag 1: Ankomst til Rom og transfer til Amalfikysten. Fra Roms lufthavn køres der mod syd ad Autostrada del Sole og undervejs passerer du Napoli, vulkanen Vesuvio og Sorrento på vejen til Vico Equense.

Efter at have tjekket ind på hotellet har du tid til at nyde swimmingpoolen, inden der serveres en dejlig 3-retters middag på hotellet. Her vil rejseleder Kim Ferrigno fortælle historier om Italien og italienerne, krydret med fortællinger fra hans opvækst ved Amalfikysten.

Dag 2: Efter morgenmaden køres fra hotellet til Vico Equense, hvor du skal på en lille byvandring. Herefter fortsætter turen til Sorrento, hvor er der en byvandring i den gamle bydel og du oplever den skønne atmosfære i byen, der har lagt kulisse til mange film. Bl.a. er en del af Susanne Biers film, Den skaldede frisør, optaget netop i Sorrento, og du ser nogle af de steder, som blev udvalgt til filmen. Efter byturen er der tid på egen hånd, inden bussen kører tilbage til hotellet. Du kan også vælge at blive i Sorrento og returnere til hotellet på egen hånd.

Inden middagen holder Kim foredrag om italiensk vin og de skikke, der knytter sig til indtagelsen af vin i Italien, hvor de fleste nyder mindst et glas vin om dagen. Der er endda dem, der mener, at en af årsagerne til, at italienerne lever længere end de fleste andre folkefærd netop er på grund af deres vinkultur.

Dag 3: Dagen er til fri disposition til egne oplevelser. Der er mulighed for at tage en tur til byen Positano, der engang var en af Amalfikystens driftige havnebyer og med sine særegne gader snor sig op ad klippen. Der er også mulighed for at tage på en tur i området ved hotellet eller tage den korte tur ned til Vico Equense, hvor du kan sætte dig på en af de mange restauranter og slappe af med en kop kaffe eller et glas vin. Kim er til disposition med råd og vejledning samt forslag til, hvordan du kommer rundt og hvilke muligheder, der findes.

For de interesserede holder Kim sidst på dagen et foredrag om historien bag den sicilianske mafia.

Dag 4: Efter morgenmaden er der udflugt til den tidligere maritime republik Amalfi og den pittoreske bjergby Ravello. Ved ankomsten til Amalfi er der guidet rundtur og da Kim er opvokset her ved Amalfikysten tager han dig med på en byvandring, der bringer dig til steder, som turister normalt ikke oplever. I middelalderen var Amalfi en mægtig søfartsrepublik og havde bl.a. sin egen møntenhed, tarien. Amalfi havde store indtægter fra handel med bl.a. Mellemøsten, og du kan stadig se den orientalske inspiration på mange af de gamle bygninger i Amalfi og nabobyerne. Amalfi er beliggende i Valle dei Mulini, Møllernes dal, hvor der tidligere var mange vandmøller og en stor produktion af håndlavet papir samt jern-søm. Man kan umiddelbart undres over sømproduktionen, da der ikke findes jernmalm i området, men som led i den store handel med de omkringliggende lande og områder byttede man sig til jernmalm og fik derved sat gang i en sømproduktion. Efter besøget i Amalfi går turen op i bjergene ovenover Amalfi til Ravello, som elegant knejser på en bjergkam med mange fantastiske udsigtspunkter. Der vil være en kort rundtur til fods i Ravello og herefter er der lidt tid på egen hånd, inden du sidst på eftermiddagen returnerer til hotellet.

Dag 5: Udflugt til Pompei (tilkøb). Efter morgenmaden køres der med bus fra hotellet direkte til Pompei, hvor du besøger den spændende gamle romerske by, der efter et vulkanudbrud i år 79 blev dækket af aske og slagger. Kun en begrænset del af Pompei er blevet udgravet, men man kender i dag til byens størrelse og arkitektur, og du får et godt indtryk af livet i denne del af verden for næsten 2000 år siden. Entre samt lokalguide i Pompei er inklusiv. Efter Pompei-besøget returneres der til hotellet.

Som optakt til morgendagens udflugt til Napoli holder Kim foredrag om det syditalienske køkken med fokus på pizza og pasta. Udflugten til Napoli er et tilkøb, men foredraget er for alle interesserede.

Dag 6: Tur til Napoli (tilkøb). Der køres om morgenen fra hotellet ind til Napoli by. Her ser du mange af de flotte monumenter og piazzaer i Napoli, og undervejs vil Kim fortælle om denne spændende by. Der er byvandring i den gamle bydel, hvor vasketøjet hænger til tørre i de små pittoreske gader og stræder. Undervejs fortæller Kim også historien om pizzaen, som oprindeligt stammer fra Napoli. Den klassiske napolitanske pizza kom i 2017 med på UNESCO’s verdensarv liste som ”ikke-håndgribelig kulturarv”.   

Efter rundturen til fods er der tid på egen hånd til at opleve lidt mere af Napoli og måske smage deres klassiske pizza til frokost. Frokost er på egen hånd, men rejselederen kommer gerne med forslag til, hvor du kan spise. Tidligt på eftermiddagen køres der tilbage til hotellet, undervejs passeres vulkanen Vesuvio og bussen kører langs Napolibugten tilbage til Vico Equense.

Dag 7: Den sidste dag på feriestedet kan du vælge at slappe af og nyde hotellets solterrasse og lækre swimmingpool. Vil du have flere oplevelser tager Kim de interesserede med på en heldagstur til Capri (udgift til bus og færge betales lokalt). Capri er en ø i Napolibugten, der med sine 10,4 km2 er berømt for sit robuste landskab, eksklusive hoteller og shoppingmuligheder med alt fra designertøj til Limoncello og håndlavede lædersandaler. Et af Capris mest kendte naturområder er den blå grotte, hvor havet afgiver et blåt lys, der opstår, når sollys passerer igennem en undervandshule. Kim hjælper med alt det praktiske og er hele dagen til disposition med forslag og hjælp. Uanset om du har været ude at udforske eller har tilbragt dagen med at nyde hotellets swimmingpool slutter dagen med en dejlig 3-retters middag på hotellet.

Dag 8: Efter morgenmaden køres der til Rom for hjemrejse til Danmark.

 

Læs mere om rejsen og se flere billeder ved at klikke HER

 

Prisen inkluderer:

  • Fly Aalborg – Rom via København t/r
  • Transfer Rom – Vico Equense t/r med privat bus
  • 7 overnatninger på Hotel Moon Valley (4*)
  • 7 x morgenmad
  • 7 x 3-retters middag på hotellet
  • Byvandring i Vico Equense ogSorrento
  • Heldagstur til Amalfi/Ravello som beskrevet i programmet
  • Rejselederassistance af Kim Ferrigno under hele opholdet
  • Indlæg/foredrag om Italien og italienske forhold
  • Alle kendte skatter og afgifter

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6% af rejsens pris
  • Rejseforsikring
  • Eventuelle ekstra arrangementer og udflugter
  • Drikkepenge til chauffører og lokalguide (beregn ca. 10 euro)
  • Udgift til bus og færge i forbindelse med turen til Capri (beregn ca. 30 euro)
  • Personlige fornødenheder
  • Alt øvrigt ikke nævnt under Prisen inkluderer

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies