Vandrekursus – vandreture i Vendsyssel

Har du lyst til at lære at gå lange ture i hverdagen, eller drømmer du om at komme i superform inden fx en vandring på Caminoen? Så er et vandrekursus på Vrå Højskole garanteret noget for dig. Du bliver god til at gå, og samtidig kommer du helt tæt på Vendsyssels natur, bliver klogere på områdets seværdigheder og får en skøn uge med højskolehygge og samvær med andre kursister.

Gang er en skånsom motionsform, hvor du forbrænder næsten ligeså mange kalorier som ved løb. Du forbedrer desuden dit kredsløb, nedsætter blodtrykket og kolesterolindholdet i blodet, stimulerer og vedligeholder muskler, knogler og led og får mere energi og bliver sikkert også i bedre humør. Endnu et plus er, at du kommer ud i naturen.

 

Ture til Skagen og Lønstrup

Kurset byder på daglige vandreture i Vendsyssel bl.a. i Skagen, hvor du kommer til at opleve Skagen Kunstmuseum. Området omkring Rubjerg Knude og Lønstrup skal også udforskes og det samme med Tornby Klitplantage og Yxengaard - et særligt skovområde, der benyttes til rollespil og kulturelle arrangementer.

 

Kunst og klostre

I forbindelse med en vandretur i Hjørring Bjerge lægges vejen forbi Vendsyssel Kunstmuseum, ligesom der venter et spændende besøg hos PixlArt i Østervrå, og den oplevelse kombineres med vandring i området ved Brønden og Ny Mølle. Sidst men ikke mindst kommer du sammen med de andre kursister også til at stifte bekendtskab med natur og seværdigheder tæt ved Vrå Højskole - herunder Børglum Kloster og Vrejlev Kloster.

 

Hyggelige højskoleaftener

På dette vandrekursus vil dagsturene være mellem 10 og 25 km, og du lærer teori om stavgang, vandreteknikker og udstrækning og får viden om forebyggelse af skader. Du vil blive ført rundt i områderne af erfarne kursusledere og lokale guider på stederne. Selve basen er den hyggelige Vrå Højskole, og ofte vil turen gå med højskolebussen ud til startstedet på dagens vandretur. Der bliver i løbet af ugen mange lejligheder til at hygge sig med at spise madpakker i det fri, og der vil også være rig mulighed for aftenture til stranden, tid på egen hånd og hygge med de øvrige højskolekursister.

 

Se hele programmet her.

 

Prisen inkluderer:

  • 6 overnatninger i delt dobbeltværelse
  • Alle måltider (ekskl. drikkevarer)
  • Alle udflugter og foredrag i henhold til programmet (inkl. entreer)

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies